23948sdkhjf

300 medarbejdere får nyt domicil

Efter flere års vækst flytter LM Byg A/S til nye og større rammer i Greve.
LM Byg har over de seneste fire år fordoblet sine aktiviteter og er efterhånden vokset ud af de nuværende rammer i Havdrup. Derfor skifter virksomheden nu de landlige omgivelser ud med et nyt domicil på Hundigevej i Greve.

- Vi har været glade for at bo i Havdrup, og det er ikke uden vemod, vi forlader den fine, gamle gård, som i mere end tyve år har fungeret som både reception, kontorer og spisestue, siger indehaver Carsten Mindegaard.

Faktisk var virksomheden langt fremme med planer for om- og tilbygninger på den eksisterende adresse, der har dannet ramme om aktiviteterne siden starten i 1994.

Det stod imidlertid ret hurtigt klart, at en udvidelse og modernisering af kontorerne i Havdrup ville være en ’her-og-nu-løsning’, som ikke tog højde for de kommende års forventninger om betydelig vækst. Carsten Mindegaard ser derfor i høj grad flytningen som en fremtidsinvestering, der samtidig kan indfri ønsket om en lidt mere central placering tæt ved motorvejen.

På Hundigevej i Greve råder LM Byg over 2.500 kvadratmeter materielgrund, 540 kvadratmeter kontor og 700 kvadratmeter materielhal.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.172