Første spadestik til stort HHM-byggeri er taget
Byggeriet af det nye Hillerød Sundhedscenter er gået i gang.
- Vi glæder os meget til de bedre forhold. Vi har valgt at bruge godt 78 millioner kroner på det her nye sundhedscenter, som vi har ønsket os i mange år. Vi glæder os til at følge byggeriet. Og vi glæder os til juni 2016, når det hul i jorden, jeg laver lige om lidt, bliver forandret til et helt nyt stort og flot sundhedscenter, sagde borgmesteren i sin tale.
Den lokale entreprenørvirksomhed HHM A/S vandt opgaven med at opføre sundhedscentret. Centret bliver en 3.900 kvadratmeter stor bygning på tre etager og en mindre ombygning på knap 400 kvadratmeter på 1. etage i det tilstødende FrederiksborgCentret.
Hillerød Sundhedscenter er en hovedentreprise, og bygherren er Hillerød Kommune. HHM samarbejder med Nord Architects Copenhagen, Rambøll, Masu Planning og Cubic Group om opgaven.