Solceller fra gavl til gavl. Og fra kip til tagrende
Nyt modulsystem vil gøre solceller pænere at have på taget.
Foto: Brand Builder
Et tag af solceller er pænere end solceller på taget.

Uldum Højskole i Østjylland har fået solceller fra gavl til gavl. Foto: Brand Builder
Det var tanken bag et modulsystem, som et tværfagligt konsortium har udviklet med hjælp fra Energistyrelsen og som kan dække hustage med el-producerende solceller.
Systemet har en fleksibel modulopbygning, der gør det muligt at dække et tag med solceller fra kip til tagrende og fra gavl til gavl.
Og egentlig er det ret enkelt, mener Jens Borelli-Kjær, som er direktør i selskabet bag, iRoof Solar
- Der er simpelthen ikke for to kroner raktevidenskab i det her. Vi har haft som hovedformål at skabe en ny løsning med ganske almindelige standardpaneler, siger han.
Det første anlæg i Danmark er nu monteret på toppen af Uldum Højskole i Uldum ved Horsens, hvor det skal stå sin test. Derefter forventer iRoof Solar at kunne markedsføre løsningen kommercielt.