Ekstra etage: Sygehus vokser med 18.000 kvadratmeter
Økonomien tillader, at den kommende udvidelse af Slagelse Sygehus bliver endnu større.
Der er lykkedes at få lagt en ekstra etage på byggeriet inden for den økonomiske ramme, som Regionsrådet havde bevilget. Bygningen bliver nu 18.000 kvadratmeter mod oprindeligt cirka 16.000 kvadratmeter.
Det er gravide, fødende, børn og akutte medicinske patienter, der kan se frem til at flytte ind på den ekstra etage med enestuer.
- Vi tager kvantespring i øjeblikket. For få år siden fik vores nye akutafdeling, og med dette byggeri får vi væsentligt bedre ramme at drive et moderne akutsygehus, siger sygehusdirektør Vinni Breuning.
Byggeriet af Slagelse Sygehus gennemføres i et Offentlig-Privat-Partnerskab (OPP) med MT Højgaard som totalentreprenør og Deas som facility management-partner i et ligeligt ejet driftsselskab.
De finansielle partnere, som bliver ejere af bygningen, er PKA, Sampension, PensionDanmark og Industriens Pension.
Byggeriet går i gang i foråret 2016 og forventes færdigt med udgangen af 2017.