23948sdkhjf

Alument går frem på Sjælland

700 altan- og terrasseinddækninger er allerede i ordrebogen til de kommende år.
Det går bedre i byggebranchen, og det mærker man tydeligt hos Alument i Fredericia.

Fremgangen medfører en vækst på 25 procent i 2015, og den positive udvikling ser ud til at fortsætte ud på den anden side af årsskiftet.

Ordrebogen for 2016 er velpolstret og tæller både store og små boligrenoveringsprojekter, og flere nye projekter er på vej.

- Vi er tæt på at kunne lukke endnu en aftale med et boligselskab. Desuden har vi nogle rigtigt spændende produkter på vej, som vi forventer os meget af, siger medejer Lars Bomholt.

Han grundlagde virksomheden i 2012 sammen med Thomas Kronberg og beskæftiger i dag otte ansatte. Med den aktuelle fremgang er forventningen, at staben udvides med yderligere fem medarbejdere inden for det næste halve år.

Det er Sjælland; herunder ikke mindst hovedstadsområdet samt Nordsjælland, der trækker væksten. Disse områder står indtil videre for cirka 70 procent af de altaninddækninger, som Alument skal udføre i 2016.

- Det vil være en naturlig del af processen, at der på sigt etableres en afdeling øst for Storebælt, siger Lars Bomholt.

Alument er kommet igennem sine tre hidtidige regnskabsår med mindre overskud, senest 15.576 kroner før skat i 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082