23948sdkhjf

Dansk Boligbyg tjener mere end nogensinde

Horsens-entreprenøren overgår egne forventninger i 2015/16-regnskab
Målt på indtjeningen blev det 18. regnskabsår i Dansk Boligbyg A/S det hidtil bedste.

Trods lavere omsætning har entreprenørvirksomheden øget resultatet før skat med en tredjedel til over 24 millioner kroner. Dermed forbedres overskudsgraden fra 2,2 til 3,8 procent.

I et interview med Licitationen – Byggeriets Dagblad fortæller administrerende direktør, Ole Rasmussen, at det især er det boligbyggeri, der driver udviklingen.

- Vi har langt flere private opgaver i dag, end vi havde for tre år siden, og det private marked vil kun stige i de kommende år, siger han.

Ole Rasmussen betegner 2015/16-regnskabet som bedre end forventet og meget tilfredsstillende. Han forventer, at såvel omsætning som indtjening vil falde en smule i regnskabsåret 2016/17. Det skyldes blandt andet, at den række projekter er startet senere op end forventet.

Dansk Boligbyg udfører bolig og institutionsbyggerier samt renoveringsprojekter i såvel hoved- som totalentreprise. Blandt årets store opgaver er Ungdomsby Gellerup med 354 ungdomsboliger , som opføres i totalentreprise for Brabrand Boligforening.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141