23948sdkhjf

Vinduesproducent overtager ordrer hos konkursramt konkurrent

LinolieVinduet ApS har overtaget konkursboet efter PC-Vinduer A/S, og de kunder, som havde afgivet ordrer, kan nu alligevel få de bestilte varer leveret.
Tirsdag i sidste uge overtog LinolieVinduet ApS aktiviteterne i PC-Vinduer A/S, som gik konkurs i november. Det konkursramte selskab havde på daværende tidspunkt flere bestillinger i ordrebogen, og de pågældende kunder kan nu alligevel se frem til at få deres varer produceret og leveret:

- Vi har været i kontakt med alle PC-Vinduers kunder inden for de seneste dage for at aftale et nyt leveringstidspunkt. Samtidig har vi tilbudt dem en attraktiv rabat som kompensation for de mange uger der er gået, siden PC-Vinduer lukkede deres produktion i slutningen af oktober, forklarer Leo Holm Madsen, der er direktør hos LinolieVinduet.

Siden overtagelsen blev en realitet, er tiden gået med at flytte ordrer og råvarer fra PC-Vinduers tidligere fabrik i Galten til LinolieVinduets produktionsfaciliteter i Lemvig.

LinolieVinduet har gennem årene specialiseret sig i produktion af koblede døre og vinduer, og sortimentet er altså nu udvidet til også at omfatte de produkter og specialprofiler, som hidtil har været PC Vinduers særkende.

Kilde: LinolieVinduet ApS

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079