23948sdkhjf

12 etagers boligtårn vil rejse sig

Byggestart på 48 nye lejligheder på Apholmen i Frederikshavn til maj.

Seatower, et 12 etager højt, spektakulært byggeri, som Boligselskabet Nordjylland og Beach House A/S vil bygge på Apholmen nord for Frederikshavn, er klar til at sætte spaden i jorden omkring den 1. maj.

Et enigt økonomiudvalg nikkede onsdag ja til byggeriet, der bliver en kombination af 36 almene familieboliger, som Boligselskabet Nordjylland står for, samt 12 private boliger, opført og ejet af Beach House A/S.

Den samlede byggesum for de 36 almene boliger løber op i 69,712 millioner kroner, og det kommunale grundkapitalindskud på 10 procent udgør dermed 6,971 millioner kroner.

Vinderen af udbuddet, der har været udsendt i totalentreprise, blev Arne Andersen Vrå A/S, der også ejer Beach House A/S.

Ifølge direktør Otto Stavad har der været mange henvendelser og stor interesse for at høre nærmere om det spektakulære byggeri, der bliver det hidtil højeste boligbyggeri i Frederikshavn Kommune.

Artiklen er bragt i samarbejde med Nordjyske.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109