23948sdkhjf

Århus Kommune investerer 35 millioner i mulitmediehus

Der skal 3.300 m² solceller til for at byens kommende multimediehus kan leve op til kommunale krav om, at alt nyt byggeri skal være Energiklasse 1.
I juni sidste år besluttede byrådet i Århus, at alt nyt byggeri i byomdannelsesområder skal leve op til kravene i Energiklasse 1.

Det får nu betydning for opførelsen af det multimediehus, som netop nu er under planlægning i Århus.

Et konsortium med arkitektfirmaerne schmidt hammer lassen og Kristine Jensen i spidsen vandt sidste år arkitektkonkurrencen om det 30.000 m² store projekt, men eftersom projektet er udviklet, før beslutningen om de skærpede energikrav trådte i kraft, skal der nu en ekstra pose penge til.

Nordeuropas største
Solcelleanlægget på i alt 3.300 m² bliver ifølge Århus Stiftstidende det hidtil største i Nordeuropa, og solcellerne skal efter planen integreres i tagets flade.

Dermed bliver de formentlig ikke synlige fra gadeplan, hvorfor anlægget kan implementeres i projektet uden at ændre på udseende.

Ved at gøre Multimediehuset til en Energiklasse 1-bygning sparer Århus Kommune årligt cirka 830.000 kroner på husets drift, mens naturen spares for en udledning på cirka 282 ton CO2. Anlægget koster ifølge Århus Stiftstidende kommunen 35 mio. kroner.

Om multimediehuset
Huset bliver Skandinaviens største offentlige bibliotek og skal stå færdigt i 2014.

Det 30.000 m² store og 1,7 mia. kroner dyre byggeri forbinder både visuelt og praktisk Århus Bymidte med havnefronten. Hovedgrebet er et overdækket byrum, hvor en stor, syvkantet skive svæver over et glasprisme, som hviler på en plads af brede, isflageformede trapper

Udover schmidt hammer lassen og Kristine Jensen er Alectia, Bosch & Fjord samt Danmarks Biblioteksskole involveret i projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157