23948sdkhjf

178.000 etagemeter: Nyt partnerskab igangsætter kæmpe boligprojekt

Det fjerde og sidste bykvarter i Københavns Ørestad skal nu udvikles ved Amager Fælled.

By & Havn og PensionDanmark etablerer et fælles 50/50-ejet projektselskab, der skal stå i spidsen for udviklingen af Ørestad Fælled Kvarter over de kommende 10 år.

De to parter forventer, at det nye bykvarter kommer til at rumme cirka 178.000 etagemeter boligbyggeri. 75 procent af boligerne bliver private udlejningsboliger og ejerboliger, mens 25 procent vil være almene boliger. Hertil kommer parkering og kommunale institutioner.

- Det er sjældent, der opstår en mulighed for at investere i en hel bydel, der tilmed har et bæredygtigt tankesæt, og vi er meget glade for at blive en del af projektet, siger administrerende direktør Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark.

DGNB-certificeret bykvarter
Vandkunsten, Marianne Levinsen Landskab, Dansk Energi Management & Esbensen og Norconsult-Wessberg vandt i 2016 By & Havns projektkonkurrence om en ny masterplan for området.

Vinderforslaget trækker fælledens landskab ind mellem bebyggelserne i form af brede landskabskiler, der adskiller bebyggelsen i fire afgrænsede kvarterer.

Det er ambitionen, at Ørestad Fælled Kvarter skal DGNB-certificeres - som et bæredygtigt boligområde i samspil med naturen. Biltrafik i kvarteret skal begrænses, og boligernes facader beklædes med naturmaterialer som eksempelvis sten, tegl og træ.

Vil stå for hele udviklingen
Når Ørestad Fælled Kvarter er opført, vil det nye projektselskabet overgå fra at være bygherre til at varetage udlejning og salg af boliger. Dermed kommer selskabet til at stå for udviklingen af hele bykvarteret.

Aftalen er betinget af, at PensionDanmark gennemfører en tilfredsstillende ’due dilligence’ vedrørende jordbundsforhold og masterplan, samt at Københavns Kommune vedtager en endelig lokalplan for området.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109