23948sdkhjf

Sydvestjysk Sygehus vokser med 15.000 kvadratmeter

Ny sengebygning er rejst i seks etager i Esbjerg.

Omkring 150 mennesker var torsdag samlet ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor Region Syddanmark havde inviteret til rejsegilde for at fejre, at sygehusets nye sengebygning nu har nået sin fulde højde på seks etager.

280 mio. kroner er der afsat til det 15.000 kvadratmeter store byggeri, der opføres i totalentreprise af MT Højgaard med Arkitema som arkitekt.

- Det kan lyde enkelt at bygge en ny sengebygning, men det er det bestemt ikke – det kræver en kæmpestor indsats. I bygger den til glæde for de mennesker, som i en kortere eller længere periode af deres liv bliver ramt af sygdom. I bygger for de pårørende. I bygger for de ansatte. Resultatet af jeres arbejde bliver den fysiske ramme om behandlingen af vores patienter. Og gode rammer er vigtige, sagde regionsrådsformand Stephanie Lose i sin tale til håndværkerne.

Når sengebygningen står færdig i 2019 bliver det med 158 ensengsstuer, blodprøveambulatorium, undervisnings- og mødefaciliteter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125