23948sdkhjf

Vejle-projekt til salg før første spadestik

Nordic Property Vision er allerede i dialog med investorer om overtagelse af Gammelhavn-projektet til den nette sum af to milliarder kroner

Det sjællandske udviklingsselskab Nordic Property Vision - NPV A/S - har endnu ikke taget første spadestik til de 96.500 nyopførte kvadratmeter på posthusgrunden ved Gammelhavn i Vejle.

Alligevel er troen på projektet så stor, at det allerede nu er sat til salg. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Ifølge projektansvarlig og partner i NPV Kim Lang Sørensen, er der tale om et projekt, hvor salgsværdien kommer op omkring de to milliarder kroner, når man tæller boliger, butikslejemål og parkering med.

NPVs forretningsmodel går ud på at udvikle ejendomme og sælge dem til kapitalpartnere, der kan finansiere byggeriet. Derfor er dialogen med pensionsselskaber, kapital- og investeringsfondehelt afgørende.

NPV arbejder samtidig på at finde lejere til butikslokalerne, og det er medvirkende til, at en egentlig dato for byggestart endnu ikke er sat, men august 2021 er fortsat deadlinen for, hvornår de første butikskæder kan flytte ind i de planlagte butikslokaler i stueetagen, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Kilde: Vejle Amts Folkeblad

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125