23948sdkhjf

Udvidelsen af Arena Randers: – En kombination af dansk design og tysk effektivitet

Den tyske byggegigant Max Bögl er totalentreprenør på transformationen af Arena Randers. En udvidelse, der blandt andet indebærer opførelsen af en 7000 m2 stor multihal, som skal huse store sportsbegivenheder, messer, konferencer og koncerter

Max Bögl er en af de største bygge-, teknologi- og servicevirksomheder i den tyske byggebranche. Den velrenommerede entreprenørvirksomhed valgte i 2014 at etablere en dansk afdeling, som primært beskæftiger sig med total-, hoved- og råhusentrepriser. Arena Randers er det seneste skud på stammen i rækken af sportsarenaer, som Max Bögl er totalentreprenør på. Anders Weidemann, der er projektchef i Max Bögl, fortæller:
– I nyere tid har vi blandt andet bygget Ratiopharm Arena i Ulm og Arena Nürnberger Versicherung i Nürnberg. Vores store erfaringsgrundlag fra lignende byggesager, var med til at gøre Arena Randers til et utroligt interessant projekt for os.

Den rette balance
Udvidelsen af Arena Randers adskiller sig fra øvrige arenabyggerier på ét afgørende punkt. Et ønske om at integrere den store multihal i det eksisterende halbyggeri, som i øvrigt skal holdes i drift i hele byggeperioden. At det nye halbyggeri skal kunne rumme 4000 sportstilskuere eller 6000 koncertgængere gør bestemt ikke byggesagen mindre udfordrende.
– Det stiller blandt andet nogle høje krav til brandsikkerhed, flugtveje og lignende. Det kræver, at man tænker sig godt om, og det er her, vi som totalentreprenør kan være med til at præge projektet og finde den rette balance mellem omkostninger og løsninger, forklarer Anders Weidemann.

Fleksibelt, robust og bæredygtigt
Fleksibilitet var en af kernelementerne i Arena Randers’ projektprogram, hvilket kommer til at præge det endelige byggeri i form af zoneopdelinger, mobile tribuner med mere. For Max Bögl var det vigtigt at imødekomme dette ønske om fleksibilitet uden at gå på kompromis med kvaliteten.
– Jeg synes, vi er lykkedes med et projekt, der ikke kun er fleksibelt, men også robust og bæredygtigt. Højisolerede facader, energieffektive ventilationsanlæg og solceller bidrager blandt andet til, at byggeriet lever op til bygningsklasse 2020, forklarer Anders Weidemann og roser samspillet med bygherre:
- Samarbejdet med Arena Randers har gennem hele processen været rigtig godt. Der er god sparring mellem parterne, hvilket i sidste ende betyder, at bygherren får det projekt de ønsker. Også rent arkitektonisk er udvidelsen med til at hæve hele oplevelsesniveauet for arenaen, udtaler han. Den nye multihal opføres i forlængelse af de eksisterende haller under et fælles ’svævende’ tag, der skaber et overdækket samlingspunkt. LINK Arkitektur er arkitekter og Orbicon ingeniørrådgivere på arenabyggeriet, åbner dørene i efteråret 2019.

Se meget mere omkring tendenser i byggebranchen og deltag i debatten på vores LinkedIn Gruppe: Byggemomentum

https://www.linkedin.com/groups/4835431/

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156