23948sdkhjf

Rådhus-byggeri får Danmarks første grønne diamant

Det er den høje arkitektonisk kvalitet, der gør, at Middelfart Rådhus, som den første bygning, certificeres med DGNB Platin + Diamant

- Middelfart Rådhus er et forbilledligt eksempel på, at det kan lykkes at forene en dokumenteret bæredygtighed til topkarakter med god bevaringsværdig arkitektur, som giver noget tilbage til sine omgivelser.

Det siger direktør Mette Qvist fra Green Building Council Denmark, som for første gang har tildelt certificeringen DGNB Platin + Diamant til et byggeri.

Diamant-certificeringen er en udmærkelse af DGNB-certificeret byggeri, som udelukkende fokuserer på bygningens arkitektoniske kvaliteter.

- Et rådhusbyggeri med mening Middelfart Rådhus er designet af Henning Larsen og opført i totalentreprise af 5E Byg. Rådhuset åbnede i august sidste år.

Middelfart Kommune har som bygherre haft høje ambitioner, og byggeriet er foruden DGNB Diamant blevet tildelt DGNB Platin med Danmarks hidtil højeste score inden for miljømæssige kvaliteter. 

Læs også: De skal bygge Svanemærket skole til 140 millioner

- Med rådhuset har vi som kommune taget et ansvar og bevist, at offentlige bygninger kan være både bæredygtige, smukke og fællesskabende. Vi har bygget en åben arbejdsplads med højeste krav til bæredygtighed og arbejdsmiljø, og samtidigt skabt et samlingssted og kulturhus, når medarbejderne går hjem. På alle måder et rådhusbyggeri med mening, udtaler borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (A), i en pressemeddelelse.  

Stærkt samarbejde
Henning Larsen Architects og Rambøll har delt auditor-rollen i certificeringsprocessen, og hos begge parter fremhæver man samarbejdet som en afgørende forudsætning for, at Middelfart i dag står med en bygning, der ligger i top tre over landets mest bæredygtige inden for DGNB-ordningen.

Allerede i de tidlige designfaser er der samarbejdet om livscyklusstudier, der ligger til grund for materialevalget.

- Konceptet anerkender, at bæredygtigt byggeri og god arkitektur kan gå hånd i hånd, og at vi skaber mere værdi, når det sker. At rådhuset er opført som totalentreprise, med 5E Byg i spidsen, er opsigtsvækkende. De har bidraget til flere kriterier og blandt andet stået for en omfattende screening af kemi i byggematerialer, siger Martha Lewis, der er seniorarkitekt og DGNB Auditor hos Henning Larsen.

Om DGNB Diamant

DGNB Diamant er en udmærkelse, som kan tildeles DGNB certificeret byggeri med høj arkitektonisk kvalitet. DGNB Diamant hviler på en todelt fagfællebedømmelse, som har til formål at understøtte, tydeliggøre og fremhæve arkitektonisk kvalitet i DGNB certificeret byggeri gennem uafhængig rådgivning og evaluering af konkrete projekter. DGNB Diamant er nyt i Danmark og en videreudvikling af det oprindeligt tyske koncept

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.156