23948sdkhjf

Helt udsolgt på Building Green

- Vi oplever igen i år en kæmpestor interesse, siger projektleder

Efter en smuttur til Oslo er Building Green tilbage i vante rammer, når Forum København i næste uge fyldes med bæredygtige byggeløsninger for ottende gang.

Onsdag den 31. oktober klokken 09.15 går professor Steen Hildebrandt på scenen som det første indslag i et – sædvanen tro – tætpakket program med fokus på bæredygtighed og grønne byggeløsninger.

Arrangørerne kunne forleden melde udsolgt af standpladser. Dermed vil over 180 udstillere være på plads i Forum.

- Vi oplever igen i år en kæmpestor interesse, siger projektleder Ditte Rosenquist, som godt vil garantere et par spændende og inspirerende dage – med god mulighed for at blive klogere på, hvad der rører sig i byggebranchen.

Vertikale skove og indendørs regnvejr
- På Building Green gør vi meget ud af at tage de trends, vi ser rundt omkring i branchen, og gøre dem til en del af programmet. I år har vi eksempelvis fokus på naturen i byen og har inviteret den italienske arkitekt Stefano Boeri til København for at vise, hvordan han bygger vertikale skove i storbyerne, fortæller Ditte Rosenquist.

Hun fremhæver endvidere innovationsområdet Building Liveability, hvor de besøgende kan oplevede nyeste tendenser inden for klimatilpasning.

- Man kan for eksempel tænde for et mindre regnvejr og gå på opdagelse i, hvordan nye løsninger ikke kun håndterer regnvandet, men også skaber bedre byer. Det er et super aktuelt tema, og en udstilling som bliver meget spændende at besøge, fortæller hun.

Programmet byder også på to paneldebatter om FN’s 17 Verdensmål. Og det bliver slet ikke så højtravende, som det måske kan lyde:

- Vi har bedt alle om at gøre det super konkret. Så i stedet for at handle om, hvad FN’s Verdensmål er, retter vi fokus mod, hvad vi kan gøre for at opnå dem. Her spiller byggeriet en vigtig rolle, fordi der bruges så mange ressourcer i byggesektoren, siger Ditte Rosenquist.

Målgruppe er vigtigere end besøgstal
Siden starten i 2011 har Building Green i København vokset sig større år for år, og 2017-udgaven blev den hidtil største med over 8.000 besøgende.

Om besøgstallet vokser yderligere i år, ønsker Ditte Rosenquist ikke at spå om. Men antallet af besøgende er heller ikke så vigtigt i sig selv, pointerer hun.

Det vigtige er at lykkes med at tiltrække den rigtige målgruppe – arkitekterne, ingeniørerne, bygherrerne, entreprenørerne – og andre beslutningstagere med interesse i det bæredygtige byggeri.

Og Building Green strækker sig langt for at gøre eventen så bæredygtigt som overhovedet muligt. Eksempelvis har alle virksomheder udfyldt et bæredygtighedsdokument for at få lov til at udstille.

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet Building Green København 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125