23948sdkhjf

TL Byg tager også etape to i Sofiendal Enge

1.200 nye boliger fylder om få år Sofiendal Enge i det sydvestlige Aalborg.

Første etape af det store byudviklingsprojekt omfattede opførelsen af 217 nye boliger, og nu påbegyndes anden etape. Den rummer 103 lejligheder og 45 rækkehuse på i alt fire byggefelter.

Det er det aalborgensiske entreprenørfirma TL Byg, der har totalentreprisen på begge etaper. Frandsen og Søndergaard er rådgivende ingeniører, mens C.F. Møller er arkitekt på denne del af Sofiendal Enge.

Entreprenørfirmaet har i samarbejde med ejendomsmægler Thorkild Kristensen Erhverv stået for at sælge de 13.600 kvadratmeter boligareal i etape 2 til lokale, unavngivne konsortier. Ejendomsmæglerfirmaet har ligeledes stået for en stor del af salg og udlejning i første etape

Byggeriet af det første kanthus er påbegyndt og står klar til indflytning i løbet af sommeren 2019, mens de resterende boliger forventes færdigbyggede ultimo 2020.

Det er Tegnestuen Vandkunsten, der har udviklet masterplanen for Sofiendal Enge for Aalborg Kommune. Planen former området med relativt tæt bebyggelse bestående af rækkehuse og 3-4 etager høje kanthuse omkring store markante landskabsrum med naturkarakter.

Sofiendal Enge får sin egen klimapark 

Beboerne i Sofiendal Enge kan også se frem til en klimapark, der både håndterer regnvand og skaber nye rekreative faciliteter.

Aalborg kommune og Aalborg Forsyning indgik i 2018 en aftale om at omdanne en del af Hasseris Enge-området til en 23 hektar stor klimapark med regnvandsøer, vandløb, stier og beplantning.

Klimaparken etableres frem til 2030, men allerede i løbet af de kommende år vil arealet fremstå som en helstøbt park. 

Aalborg Forsyning skyder ca. 34 mio. kr. i projektet, der ejes og drives af Aalborg Kommune.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093