23948sdkhjf

KPC er klar til at gå i jorden på 142 mio. kr. forskningscenter

Næste uge går det løs på nok et byggeri ved Regionshospital Gødstrup. Denne gang det 5.000 kvm center for forskning og uddannelse i sundhed, Nido Danmark. 

Det markeres den 14. maj, hvor regionsrådsformand Anders Kühnau tager første spadestik, skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse 

Byggeriet af Nido Danmark koster 142,8 mio. kr., og finansieringen er kommet i hus takket være et offentligt-privat samarbejde med økonomisk opbakning fra Region Midtjylland, kommunerne i Vestklyngen og det lokale erhvervsliv i Vestdanmark. Region Midtjylland og Herning Kommune har været de helt store bidragsydere med henholdsvis 115,8 mio. kr. og 20 mio. kr. 

Når centeret står færdigt og tages i brug sammen med Regionshospitalet Gødstrup i 2020, så vil det være opført i to etager, og centerets 5000 kvm vil blandt andet byde på laboratorier, biobank, lokaler og faciliteter til undervisning, foredrag og konferencer samt forsker- og ph.d.-kontorer: 

- For eksempel bliver der plads til, at forskere og ph.d.-studerende fra hospitalets forskningsmiljøer kan få arbejdsplads i det nye center, hvilket giver spændende nye muligheder for videndeling og udvikling af nye ideer og projekter på kryds og tværs af fag og specialer, siger lægefaglig direktør Jens Friis Bak i pressemeddelelsen. 

Arkitektonisk vil Nido Danmark fremtræde som en selvstændig bygning, der naturligt forbinder den 375 meter lange foyer i hospitalet. 

KPC Herning A/S er totalentreprenør på det 142,8 mio. kr. store byggeri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109