Samler byggebranchens aktører for at give produktiviteten et boost
- Byggebranchen har globalt set store vanskeligheder med at blive effektiv. Mens produktionsindustrien bare bliver bedre og bedre, halter byggebranchen efter. Men det kan blive bedre, hvis vi anvender en struktureret, datadreven metode til at vise, hvad branchen skal fokusere på. Hvilke valg skal man træffe for at blive bedre? Hvordan får du maksimalt udbytte af dine investeringer?, siger Morten Stilling til Licitationen.
Han har derfor startet firmaet Spot Solutions, der adresserer produktivitetsproblemet med systematisk arbejde med performance benchmarking.
Performance benchmarking |
Konference for alle der vil gøre det bedre
Spot Solutions afholder i partnerskab med Autodesk konferencen ‘Lifting Construction’, som er den første internationale konference om performance benchmarking i byggebranchen. Konferencen afholdes i London den 20. juni 2019. Formålet er at dele viden, og deltagelse er derfor gratis.
Tid, sted og tilmelding‘Lifting Construction’ afholdes i America Square Conference Centre centralt i London Dato: 20. juni 2019. Deltagelse er gratis. Tilmelding og information på Spot Solutions hjemmeside. |
Talerlisten er sammensat med henblik på at give en bred vifte af relevante perspektiver på datadrevet performance management generelt og performance benchmarking specifikt. Talerne repræsenterer blandt andet Autodesk, Strabag, Umdasch Group Ventures, Cadac Group, og Birmingham City University. De vil dele viden, erfaringer og perspektiver på performance benchmarking, og dermed inspirere deltagerne til at komme i gang med at arbejde systematisk og strategisk med performance benchmarking for at forbedre produktiviteten af fremtidige byggeprojekter.