23948sdkhjf

Startskuddet lød til den største udvidelse i Skagen Havns historie

Mange mennesker var mødt op i solskinnet for at tage del i første spadestik til etape tre udvidelsen af Skagen havn – den største i havnens historie. Hovedentreprenør på det store projekt er Per Aarsleff. 

Første spadestik var erstattet af en gravemaskine med borgmester Birgit S. Hansen bag rattet. Med lidt hjælp på sidelinjen og en masse mobiltelefoner rettet mod hende fra dagens gæster, satte hun gang i udvidelsen med den helt store skovl. 

Udvidelsen vil forandre og udbygge Skagen Havn med 190.000 kvm nyt landareal og 1050 meter ny kaj med vanddybder på 11 og op til 13 meter. Etape 3 er udviklet med øje for to af havnens kerneforretningsområder: Fiskeri og fiskeindustrien samt gods og bunkring. 

Bestyrelsesformand for havnen, Niels Arnold Lund, kunne inden igangsættelsen byde velkommen til de mange gæster, der rummede byens borgere og havnens samarbejdspartnere og kunder. 

- I dag tager vi første spadestik til den tredje udvidelse på godt ti år, og den største i Skagen havns historie. Det er i sandhed en stor dag, så vi er glade for, at I er kommet for at fejre det med os, sagde formanden blandt andet. 

Niels Arnold Lund kunne også fortælle, at etape 3 udvidelsen har været på papiret – eller rettere sagt servietten - siden indvielsen af etape 2 tilbage i 2015. 

På selve indvielsesdagen sad havnedirektør Willy B. Hansen og tegnede en skitse over en mulig etape 3 på en serviet. Det sluttede ikke med servietten. Idéerne blev taget ind på arbejdsbordet og efter mange tanker og bearbejdninger, er Skagen Havn i dag klar til at tage første spadestik.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125