23948sdkhjf

Ny letvægtsbeton volder problemer: - Entreprenører påtager sig et større ansvar

Den særlige type letvægtsbeton blev fjernet fra taget af den skandaleramte Niels Bohr Bygningen

Entreprenører og rådgivere påfører sig selv et større ansvar, når det bruger EPS-beton, fordi der endnu ikke er regler for materialet. Sådan siger Tommy Bunch-Nielsen, direktør og rådgivende civilingeniør hos ingeniørfirmaet Bunch Bygningsfysik, til Ingeniøren. 

Han er medlem af Det Stående Byggepanel, som på et møde i maj drøftede den nye type letvægtsbeton. 

EPS-beton består af cement, polystyrenkugler og vand. Det avendes som isoleringsmateriale til blandt andet gulve, vægge og tage. 

Og materialet har vist sig at give en række problemer. I referatet fra Det Stående Byggepanel opremses det: 

- Der er eksempler på, at gulvslanger er blevet utætte, og at gulvet har været meget vanskeligt at udtørre. EPS-beton er også brugt på taget af Niels Bohr Instituttet. Da der viste sig fugtskade, blev alt igen skovlet af. EPS-beton er også blevet brugt i parkeringsdæk og taghaver, hvor det har været svært at lokalisere utætheder. EPS-beton har også skabt miljø- og indeklimaproblemer, idet hærdningsvarmen fra cementpasta ved tykke lag af EPS-beton kan føre til afgasning af bl.a. pentan. Det har ført til, at beboere måtte flytte ud af lejlighederne pga. kraftig afgasning, da målinger viste, at flere stoffer var over grænseværdien.

Problemerne får derfor Tommy Bunch-Nielsen til at efterlysemere viden om EPS-beton og dets anvendelse. 

- Vi skal være forsigtige med, at vi ikke får et materiale, der breder sig i hele bygninger, uden at vi helt har styr på, hvad det skal kunne, og hvad reglerne skal være for det, siger han til Ingeniøren.

Læs hele referatet fra mødet i Det Stående Byggepanel, hvor EPS-beton var på dagsordenen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094