23948sdkhjf

Anlæg præmieret: Kan to kvalitetsbevidste pandaer tage fejl?

Pandaanlægget i Zoologisk Have København er blevet tildelt Frederiksberg Kommunes Præmiering af Gode og Smukke Bygninger. Det oplyser Zoologisk Have København i en pressemeddelelse. 

Pandaanlægget, der er tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group og Schønherr Landskabsarkitekter, blev indviet i april af H.M. Dronningen få dage efter de to pandaer Mao Sun og Xing Er flyttede ind under stor bevågenhed.

Administrerende direktør Jørgen Nielsen glæder sig af flere årsager over præmieringen:

Først og fremmest er det jo en stor ære, at anlægget skriver sig ind i en perlerække af historiske bygningsværker, der er blevet præmieret gennem mere end 100 år. Siden de første tegninger forelå, har vi talt om, at Pandaanlægget skulle være med til at tegne byens og Frederiksbergs profil nationalt og internationalt de næste mange år. Det, synes jeg, prisen her er med til at stadfæste, siger Jørgen Nielsen og retter en særlig tak til arkitekterne bag:

BIG og Schønherr har i fællesskab formået at sætte helt nye standarder for gæsteoplevelsen i et anlæg, hvor dyrevelfærd, funktionalitet og æstetik går op i en højere enhed, siger Jørgen Nielsen og konkluderer afslutningsvis:

To kvalitetsbevidste pandaer kan ikke tage fejl. Hundredtusindvis af danske og udenlandske turister, der har været forbi siden åbningen er heller ikke i tvivl. Og når nu også Frederiksberg Kommune har anerkendt byggeriet – ja så er der kun tilbage at sige: tusind tak til arkitekter, entreprenører, byggeledelse, hundredvis af byggearbejdere og ikke mindst de 16 danske virksomheder, der har finansieret byggeriet. I har alle en aktie i det smukke bygningsværk, der kommer til at bestå langt ind i fremtiden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095