23948sdkhjf

Trio skal omdanne Aalborg midtby

Strækningen fra Nytorv til kulturhuset Nordkraft centralt i Aalborg skal omdannes til et sammenhængende og attraktivt hele. 

Et hold bestående af Cowi, Cobe og ÅF - Lighting er med deres bud på en ny helhedsplan for området udpeget som vinder af konkurrencen, Aalborg Kommune har gennemført. Tre hold var prækvalificeret. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse. 

De tre hold teams deltog i konkurrencen

  • Rådgivningsfirmaet COWI, Arkitektfirmaet COBE og ÅF Infrastructure Planning.
  • Ingeniørfirmaet Niras, arkitektfirmaet WERK, Lightscapes og Bendixbruun.
  • Arkitektfirmaet Vandkunsten, Via Trafik, Kongshaug & Søn og Landskabsarkitekt Marianne Levinsen. 

- Vores fokus har været på at skabe en attraktiv og sammenhængende strækning, der tager højde for byens karakteristika undervejs; at give forbindelsen fra Nytorv til Nordkraft en ny, klar identitet samtidig med, at de eksisterende byrum integreres, udtaler projektleder Peter Fenger på vegne af vinderholdet. 

Rådmand Hans Henrik Henriksen fortæller, at den nye helhedsplan understøtter Midtbystrategiens mål om at skabe en grøn og oplevelsesrig bymidte: 

- Strækningen er en vigtig del af byens kerne og projektet følger op på omdannelsen af Budolfi Plads og Nørregade. Samtidig er Plusbussen undervejs i midtbyen, så området som helhed får virkelig et løft. 

Tidsplan
Omdannelsen af strækningen kommer til at ske i en række etaper; projektering af strækningen er allerede i gang. 

Det forventes at ledningsarbejderne går i gang i starten af 2020, og at den første etape, som omfatter strækningen af Nytorv fra Østerågade til Braskensgade, står færdigt allerede i slutningen af 2021. 

Det samlede projekt har planlagt færdiggørelse i 2025.

Visionen for området

Visionen er at skabe et sammenhængende og attraktivt byrum i Aalborg, hvor der er gode forhold for gående og cyklister og hvor det fortættede og levende byliv og ophold prioriteres højt på dele af strækningen. 

Omdannelsen af Nytorv til Nordkraft tager udgangspunkt i de visioner, der ligger i Midtbystrategien, ’Liv i centrum’ - en strategi for midtbyens udvikling frem til 2025.  

Det er Midtbyens forskellige kvarterers identitet og tilbud, der tilsammen skal være med til at skabe en mangfoldig Midtby. Kvarteret, som strækningen ligger i, bliver i Midtbystrategien kaldt ”Middelalderkvarteret” Det ligger mellem middelalderbyen, havnen og den mere moderne by med både større kædebutikker, mindre specialbutikker og shoppingcentre. 

Strækningen Nytorv til Nordkraft er en del af et større sammenhængende forløb i byen, der er under udvikling i årene 2018-25. Den er udpeget som et ’urbant hovedstrøg’ i Midtbystrategien - en betegnelse der dækker over særlige gågader og boulevarder med markant arkitektur og blandede byfunktioner. Området spiller en vigtig rolle i byens cirkulære fodgængernetværk og for at understøtte ønsket om en levende by vil der være fokus på at skabe forskellige oplevelser og stedsspecifikke herlighedsværdier.

Midtbystrategien anviser også grønne og rekreative forløb der skal styrkes frem mod år 2025. 

 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.234