23948sdkhjf

I Odense nedrenoverer de 48 almene boliger - her er vinderholdet

Om to års tid kan beboerne i den almene boligbebyggelse Vibehaven i Odense flytte ind i 48 ’nedrenoverede’ boliger. 

Et hold bestående af Dansk Boligbyg, Årstiderne Arkitekter og Sweco har netop vundet konkurrencen en omfattende renovering af den almene boligbebyggelse for boligorganisationen Civica. Det skriver parterne i en fælles pressemeddelelse. 

Vibehaven er opført i midten af 1970'erne, og er et af de første industrielle modulbyggerier i Danmark. Gennem årerne har bebyggelsen været præget af problemer med bl.a. skimmelvækst, og står derfor nu overfor en omfattende renovering for at komme boligernes mange byggetekniske udfordringer til livs. 

Med fokus på blandt andet energioptimering, indeklima og social bæredygtighed i form af styrket naboskab skal afdelingens 48 boliger over de næste to år ombygges til en fremtidssikret og mere bæredygtig bebyggelse, der samtidig vil opleves som et elegant arkitektonisk byggeri. 

'Nedrenoverer' til grunden
Fremtidens Vibehaven er som skrevet tænkt ”nedrenoveret” hvilket betyder, at bebyggelsens huse nedbrydes til eksisterende punktfundament, og at nye huse efterfølgende opføres på samme fundament. 

- Vibehavens eksisterende punktfundamenter har stor værdi, og vil derfor indgå i bygningernes stabilitet. Når vi bevarer eksisterende punktfundamenter, sparer vi yderligere på miljø, tid og økonomi. Hensigten er at opføre nye fremtidssikrede boliger med velkendte konstruktioner fremfor at lappe på gamle boliger, som har dårligt indeklima og højt energiforbrug, fortæller Per Svop, der er ingeniør og teamleder for Byggeri i Sweco, i pressemeddelelsen. 

I projektet anvendes et ventilationsanlæg, som gør det muligt at kontrollere indeklimaet i boligerne og samtidig undgå problemer med træk og støjpåvirkninger fra omgivelserne – alle elementer, som er vigtige for beboernes helbred og trivsel. Derudover bruger ventilationsanlæggene mindre energi til opvarmning af boligerne. Efter renoveringen vil beboerne dermed flytte ind i nye boliger, hvor boligkvaliteten er højnet markant. 

Byggeriet forventes opstartet i løbet af foråret 2020, og de nye boliger skal ifølge planen stå færdige i 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109