23948sdkhjf

Brdr. A. & B. Andersen genoptager projekt ved Vejle

Efter at have indgået aftaler med sine kreditorer og bank har Brdr. A. & B. Andersen genoptaget jordarbejdet til den nye motorvej vest for Vejle.
Der er atter aktivitet i marken vest for Vejle, hvor den nye motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel skal ligge.

Jordarbejdet har været sat i stå et par uger pga. økonomiske vanskeligheder hos entreprenørkoncernen Brødrene A. & B. Andersen A/S. Firmaet har nu fundet en løsning med sin bank og kreditorer om den fortsatte drift .

Entreprenørfirmaet er nu i gang med arbejdet igen og har meddelt Vejdirektoratet, at de har skaffet økonomiske midler, så de kan gennemføre entreprisen.

Tidsplanen skredet
Torsdag den 1. september gik Brødrene A. & B. Andersens medarbejdere hjem, og jordarbejdet på motortrafikvejen gik i stå. Kun arbejdet med broerne fortsatte, da broarbejdet varetages af andre entreprenørfirmaer. For et par dage siden vendte Brødrene A. & B. Andersens folk så tilbage til arbejdspladsen igen og genoptog arbejdet.

Jordarbejdet har stået stille i knap 2 uger, og det har betydet, at entreprenøren er kommet lidt bagud i forhold til tidsplanen. Søren Andersen forsikrer dog, at der bliver taget hånd om det.

- Vi er allerede i dialog med Brødrene A. & B. Andersen A/S om, hvordan de får indhentet det tabte, så vi kan åbne vejen som planlagt næste sommer, fortæller projektchef i Vejdirektoratet Søren Andersen.

Først når der er lagt en plan for det videre arbejde, kan Vejdirektoratet sige mere om tidsplanen for de trafikomlægninger, der er meldt ud tidligere – bl.a. om, hvornår Hærvejen åbner for trafik igen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109