23948sdkhjf

Cowi erkender regnefejl og betaler millionkompensation

Cowi påtager sig det primære ansvar for, at supercykelstiprojektet over banelegemet ved Esbjerg Banegård ikke bliver realiseret. Derfor har rådgivervirksomheden netop indgået en aftale med Esbjerg Kommune om en økonomisk kompensation på 2,4 mio. kr. 

Det oplyser parterne fredag i en pressemeddelelse. 

Prishop over banelegemet

Budgettet for supercykelstiprojektet over banelegemet ved Esbjerg Banegård lød oprindeligt på 25,6 mio. kr. Heraf skulle 40 pct. finansieres af støtte fra en statslig pulje til etablering af supercykelstier.

Prisen for anlæggelsen viste sig dog at bliver godt 5 mio. kr. dyrere. Tilføjelsen af en elevator, som var ønsket fra politisk side, ville føje yderligere 2,7 mio. kr. til.

Ud over selve byggeriet af den nye supercykelstibro steg udgifterne til den årlige drift også.

Projektet er blevet skrinlagt som følge af den store afvigelse mellem de faktiske anlægsomkostninger og det fremlagte budget. Cowi har som kommunens rådgiver været ansvarlig for udarbejdelsen af budgettet. 

– Der er flere årsager til, at de samlede anlægsomkostninger overskrider budgettet. Den væsentligste skyldes, at Cowi begik fejl i den indledende projektering af den foreslåede broløsning. Det beklager vi over for både Esbjerg Kommune og borgerne. Det er ikke i overensstemmelse med vores sædvanlige standarder og praksis, udtaler Peter Hostrup Rasmussen, direktør for Cowis infrastrukturafdeling, i pressemeddelelsen. 

– Vi ønsker altid at leve op til vores reelle ansvar og lande den bedst mulige løsning med vores kunder. Derfor er vi også glade for, at vi i god tone har indgået en aftale om en økonomisk kompensation med Esbjerg Kommune, som vi igennem mange år har haft et godt samarbejde med, tilføjer han. 

Fra kommunens siden betegner Søren Heide Lambertsen, formand for Teknik & Byggeudvalget, det som en fornuftig aftale med rådgiveren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.516