23948sdkhjf

HHM bygger og Skanska sælger for 154 millioner i Hillerød

Skanska har indgået en aftale med den norske investeringsbank Pareto Securities om et køb af første etape af boligprojektet Kejserhaven i Hillerød for 154 mio. kr.

Det oplyser Skanska i en pressemeddelelse. 

Kejserhaven med i alt 106 lejligheder og 8.900 kvm er under opførelse. Første etape består af 76 udlejningslejligheder, som forventes klar til indflytning i september 2021. Anden etape udgør 30 ejerlejligheder som udbydes til salg i løbet af 2. kvartal 2020, med forventet indflytning i juni 2021. 

Fakta: Kejserhaven

- Totalentreprenør: HHM A/S
- Arkitekt: Årstiderne Arkitekter
- Rådgiver: Orbicon
- Fem bygninger i tre-fem etager med i alt 8.900 kvm boligareal
- 106 lejligheder fordel på to, tre og fireværelses lejligheder
- Første etape: 76 udlejningslejligheder til indflytning i september 2021
- Anden etape: 30 ejerlejligheder til indflytning i juni 2021

Lejlighederne varierer fra to-fire 4 værelser og 62-107 kvm som alle får egen altan eller gårdhave. Det samlede projekt består af fem boligblokke i tre til fem etager. I forbindelse med projektet bliver der også etableret en stor legeplads til områdets mange børnefamilier. 

Projektet, der er tegnet af Årstiderne Arkitekter, startede op sidst i 2019 med HHM som totalentreprenør. 

Byggeriet får flere bæredygtige elementer med blandt andet en stor fælles gårdhave med aktivitetszoner, grønne sedum-tage og solceller. Derudover bliver facaderne på to af bygningerne beklædt med genbrugsmursten – 140.000 i alt - nedtaget fra et af Skanskas andre projekter. 

Med igangsættelsen af Kejserhaven afsluttes et nyt boligområde i Ullerød, hvor Skanska sammen med HusCompagniet, over en årrække, har udviklet og solgt parcelhusgrunde, rækkehuse og en dagligvarebutik.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109