23948sdkhjf

Førende installationsvirksomhed tager nyt instrument med på hospitalet

Når Bravida starter op på en større etape op på Nyt Aalborg Universitetshospital vil installationsvirksomheden både anvende lokationsbaseret tidsplanlægning og en ny app, som blandt andet skal optimere registrering af produktiviteten.  Og forventningerne til det digitale værktøj udviklet af rådgivervirksomheden Exigo er høje. 

Tilbage i 2014 investerede Bravida Danmark i den første licens til lokationsbaseret tidsplanlægning. Allerede dengang med en ambition om at opruste digitale kompetencer inhouse. Bettina Hahn Andersen er VDC Koordinator hos Bravida. Efter et par år hos en anden dansk entreprenør, er hun hentet retur til selskabet for at løfte kompetencer indenfor IKT, VDC og digitalisering. 

– Når vores projektledere på byggepladsen skal registrere produktivitetsmålinger bruger de i dag et traditionelt regneark. En produktivitetsmåling er noget Bravida bruger til at måle om fremdrift hænger sammen med montørernes timeforbrug, og er altså ikke det samme som staderegistrering. Det kræver, at de bagefter skal tilbage til kontoret, hvor de manuelt skal indtaste deres registrering og omregne den til staderegistrering, forklarer Bettina Hahn Andersen. 

Den subjektive vurdering af stade er en anden udfordring.  

– Én projektleder vurderer for eksempel at vi er 15 pct. færdige med alle sprinklere, en anden vurderer, at vi er 25 pct. færdige. Det giver anledning til uenighed i forbindelse med aconto fakturering. Både i forhold til underentreprenører og deres reelle fremdrift og i forhold bygherre eller byggeledelse om hvor meget vi har gennemført og hvor meget vi skal have betaling for, forklarer hun videre og fremhæver fordelene ved en objektiv dokumentation for fremdrift, der ikke er diskuterbar.  

"Live" produktivitetsmåling på byggepladsen
Bettina Hahn Andersen skal sammen med en gruppe kolleger starte den nye etape på universitetshospitalet i Aalborg, hvor der skal anvendes både lokationsbaseret tidsplanlægning og den nye app til staderegistrering. 

De udarbejder en lokationsbaseret tidsplan, hvor tidsplanens aktiviteter deles ud på områder af byggepladsen. Herefter overfører de områder og aktiviteter til appen med et enkelt klik. 

– Det bliver en nem opgave at foretage produktivitetsmåling ”live” på byggepladsen på en måde og med et værktøj som, og ikke kræver en masse efterarbejde på kontoret. Vi kan integrere registrering af produktivitet med aconto fakturering og vores økonomisystem, for på den måde at køre det hele i en automatisk proces, forklarer Bettina Hahn Andersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141