23948sdkhjf

Aftale med Aalborg Portland skal bane vejen for flere

Aalborg Portland og Regeringen har onsdag indgået en aftale, der forpligter Aalborg Portland til en CO2-reduktion på minimum 600.000 tons CO2-e frem mod 2030.

Aftalen er den første Regeringen indgår med erhvervslivet – men det bliver ikke den sidste. 

- Vi har i Danmark en række store virksomheder, der både er meget konkurrenceudsat og har produktionsprocesser, der udleder meget CO2. Derfor håber jeg, denne samarbejdsaftale kan bane vejen for flere aftaler om konkret klimahandling med andre virksomheder, siger Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i en pressemeddelelse. 

Samarbejdsaftalen skal altså ses som en skabelon for fremtidige samarbejder med andre store danske udledere. 

- Regeringens nydannelse om samarbejdsaftaler med virksomheder om reduktion af CO2 er meget perspektivrig og ligger oplagt i forlængelse af klimapartnerskaberne. Derfor bakker vi op om initiativet og er glade for at være den første virksomhed, der indgår en sådan aftale, siger en af dagens underskrivere på den første aftale direktør hos Aalborg Portland Michael Lundgaard Thomsen.

Regeringen og Grønt Erhvervsforum, der bl.a. består af Regeringens 13 Klimapartnerskaber, skal onsdag til en drøftelse af, hvordan erhvervslivet kan bidrage til den grønne omstilling på baggrund af anbefalingerne for klimapartnerskaberne.

(Forsidefoto: Aalborg Portland)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111