23948sdkhjf

Byggegigant tester flere hundrede ansatte efter stort coronaudbrud

Den danske byggegigant Per Aarsleff har torsdag morgen valgt at coronateste flere hundrede af deres østeuropæiske og danske ansatte, inden arbejdsdagen begyndte.

Det bekræfter Per Aarsleff A/S overfor A4 Arbejdsliv

Testen af de mange byggearbejdere sker i kølvandet på, at der onsdag blev konstateret et stort udbrud af coronasmitte blandt østeuropæiske bygningsarbejdere, der bor på tre adresser på Midtsjælland. 

Ifølge Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør i Per Aarsleff, sker testen af de mange byggearbejdere dog uafhængigt af smitteudbruddet på Midtsjælland. 

- Vores byggepladser fik for cirka 14 dage siden tilbudt, at de kunne få coronatestet medarbejderne – udenlandske såvel som danske – og det er der indtil videre to byggepladser, der har takket ja til, skriver Jesper Kristian Jacobsen i et mailsvar til A4 Arbejdsliv

- Vi har indført omfattende coronarestriktioner på både kontorer og byggepladser, og tilbuddet om udførelse af tests er en del af disse, tilføjer direktøren. 

Ikke samarbejde om "igangværende projekter" med Budomex

Op mod 200 af Per Aarsleffs østeuropæiske ansatte er indkvarteret i en skurby på Vesterbro, mens et ukendt antal bor i Kastrup. De østeuropæiske ansatte arbejder til dagligt på flere store byggepladser i København - herunder byggeriet af Danske Banks nye hovedsæde ved Hovedbanegården.

Ifølge A4 Arbejdslivs oplysninger har flere af de ansatte fra Per Aarsleff haft kontakt med østarbejdere fra de adresser på Midtsjælland, hvor der i de seneste dage er konstateret et stort udbrud af coronavirus.

De smittede bygningsarbejdere fra Midtsjælland er ansat i det polske firma Budomex.

Per Aarsleff fortæller til A4 Arbejdsliv, at virksomheden ikke samarbejder med Budomex om "igangværende projekter", mens kan kan ikke afvise, at firmaets ansatte har arbejdet på byggepladser, hvor der også har været ansatte fra Budomex.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156