23948sdkhjf

GSV udvider med ny afdeling

Udsigten til flere store bygge- og anlægsprojekter i det sydsjællandske område får nu GSV til at etablere en ny udlejningsafdeling i Næstved. Flere nyåbninger kan være på vej.
Der er flere store bygge- og anlægsprojekter, der bliver sat i søen over de kommende år på Sydsjælland – eksempelvis omfartsvejen om Slagelse og Femernforbindelsen – og her kommer Næstved til at være et vigtigt knudepunkt for hele regionen.

I udlejningsbranchen gælder det om at være tæt på markedet, så man kan reagere på sine kunders aktuelle behov, når de opstår ude på byggepladserne. På den baggrund åbner GSV en helt ny udlejningsafdeling den 1. marts 2012 i Næstved, hvor virksomheden satser på vækst over de kommende år.

Hjem til Næstved
Den daglige ledelse i GSVs nye Næstved-afdeling vil blive varetaget af Philip Larsen på 33 år, der er født og opvokset i Glumsø.

- Jeg har altid haft meget at gøre med håndværkere og entreprenører her på egnen, så det er rart at kunne vende tilbage til igen. Fordelen ved vores nye Næstved-afdeling er, at vi kan være mere aktivt tilstede i nærområdet. Der kommer til at være nok at se til, og jeg ser frem til at være en aktiv samarbejdspartner for de lokale firmaer inden for byggeri og anlæg, siger Philip Larsen.

Den nye afdelingsleder er en erfaren herre inden for maskinbranchen. Hans far ejer en grusgrav i Sorø, og han er derfor vokset op med maskiner omkring sig og olie på fingrene. Philip Larsen har været ansat som ansvarlig for maskiner på Scandinavian Golfclub, ligesom han har arbejdet som materielkonsulent i Sorø maskinudlejning, inden han begyndte i GSV Materieludlejnings afdeling i Ishøj.

I det daglige arbejde i Næstved vil Philip Larsen blive suppleret af Mads Trebbien. De har arbejdet sammen før og kender hinanden særdeles godt.

GSV vil være der, hvor arbejdet foregår
Gennem de sidste par år har GSV Materieludlejning haft fokus på skabe en udadvendt salgsorganisation, der hurtigt kan reagere på nye behov i markedet.

Denne strategi vil GSV fortsat følge i 2012, og derfor planlægger virksomheden at åbne flere nye afdelinger i løbet af året. Herved kan GSV fortsat være tæt på de enkelte projekter og kundernes ønsker og behov.
Læs mere om: GSV
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095