23948sdkhjf

God licitation: Stort vejprojekt bliver endnu større inden afslutning

Uden større festivitas – corona sætter dengang som nu sit præg på det meste – gik M.J. Erikson sidste forår i jorden og påbegynder den 12 km lange Bering-Beder vej i Aarhus syd. 

Hele Bering-Beder vejen er allerede forberedt til en senere udvidelse. Men allerede i denne uge besluttede Aarhus byråd så at udvide forbindelsesvej med et tredje spor, i hvert fald på en små fire km strækning mellem Landevejen og Hovedvejen. Netop denne strækning vil først få kapacitetsproblemer, viser kommunens tal.

Pengene til udvidelsen er fundet efter de gode licitationsresultater, hvor udbuddet blev billigere end budgetteret. Forslaget om at bruge det økonomiske råderum fra licitationen til at anlægge en del af Bering-Beder vejen som en 2+1 vej var Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, ude med allerede i december.

Fakta: Bering-Beder vejen

  • Bering-Beder vejen er 12 km ny vej i Aarhus syd, der løber fra Torshøjvej i vest til Beder Landevej i øst
  • Sammen med den jyske motorvej og Djurslandmotorvejen vil Bering-Beder vejen danne en Ring 3 rundt om Aarhus
  • M.J. Eriksson er entreprenør på Bering-Beder vejen og har været i gang med anlægsprojektet siden foråret 2020
  • Det forventes, at Bering-Beder vejen er klar til de første trafikanter til årsskiftet 2022/2023

Økonomisk var der på licitationen tale om en besparelse på cirka 50 mio. kr. i forhold til overslaget, fortæller Carsten Thomsen, projektleder for Bering-Beder vejen, Teknik & Miljø i Aarhus Kommune, til Licitationen - Byggeriets Dagblad. 

Da anlægsomkostningerne holder sig inden for grænsen for de tillægsydelser, der kan laves, kan det også lade sig gøre at lægge de nye kilometer vejarbejde i hænderne på M.J. Eriksson, oplyser han endvidere.

Sparer millioner og mange måneder 

Valget om at lægge udvidelsen af ruten på et tidspunkt, hvor det oprindelige arbejde stadig er i gang, er der også økonomisk fornuft i. Otte millioner ville det koste at anlægge det ekstra spor nu, forklarer Carsten Thomsen. 

Tidligere har Aarhus Kommune også været ude med et overslag på tiden ved denne tidlige udvidelse; Godt et års vejarbejde spares der, fordi man slipper for at bryde et allerede etableret anlæg op. For de nærmeste aarhusianere kan det også blive en gevinst. 

– Lige nu arbejder vi blandt andet på den strækning, vi skal udvide med det tredje spor. Det er derfor muligt for os at inkorporere udvidelsen i samme omgang, som vejen anlægges. På den måde skal vi ikke genere naboerne med store maskiner igen lige om lidt, når vejen får pladsproblemer, siger Bünyamin Simsek. 

Ekstra arbejde – samme tidsramme 

Det tredje spor skal nu projekteres og planlægges i detaljer. Det arbejde forventes at tage en måneds tid.

– Vi skal blandt andet have kigget på Bering-Beder vejens tilstødende veje og set på, hvordan vi lokalt kan sikre, at de fortsat kan komme godt og sikkert ud på vejen, siger Carsten Thomsen, projektleder, Teknik og Miljø. 

Forventningen til tidsplanen har tidligere været, at Bering-Beder vejen er klar til de første trafikanter til årsskiftet 2022/2023, og det er det på nuværende tidspunkt, lyder det fra Carsten Thomsen.

 

– Vi er meget optimistiske omkring det i forhold til tidsplanen, og der er entreprenørerne også, siger han.

 

 

Overskud skal anvendes til udvidelse

 

Rådmanden glæder sig over, at det på baggrund af et godt forarbejde med forberedelsen af udbud m.v. er lykkedes at få overskudsmidler. Han fortæller, at han helst havde set, at vejen blev udvidet til at have to spor i hver retning, men dette er ikke muligt med de midler, som byrådet har afsat. Derfor er det afgørende for ham, at når der er overskudsmidler, at disse så bliver anvendt til at bygge et tredje spor.

 

”Anlægget af Bering-Beder vejen er allerede godt i gang.

 

Lige nu arbejder vi blandt andet på den strækning, vi skal udvide med det tredje spor. Det er derfor muligt for os at inkorporere udvidelsen i samme omgang, som vejen anlægges. På den måde skal vi ikke genere naboerne med store maskiner igen lige om lidt, når vejen får pladsproblemer, siger Bünyamin Simsek.

 

 

Vejen planlægges i detaljer

 

Det tredje spor skal nu projekteres og planlægges i detaljer. Det arbejde forventes at tage en måneds tid.

 

– Vi skal blandt andet have kigget på Bering-Beder vejens tilstødende veje og set på, hvordan vi lokalt kan sikre, at de fortsat kan komme godt og sikkert ud på vejen, siger Carsten Thomsen, projektleder, Teknik og Miljø.

 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11