23948sdkhjf

JFP overtager "storbylandsby" efter entreprenørs konkurs

Det bliver JFP, som skal færdiggøre ”Storbylandsbyen” med boliger til socialt udsatte og andre borgere i det nordlige Aarhus. Det oplyser den midtjyske entreprenør i en pressemeddelelse. 

Projektet blev i maj sidste år vundet af Aalsrode Tømrerfirma. Firmaet fra Grenaa med cirka 117 medarbejdere og blandt andet den aarhusianske storbylandsby i bogen gik dog konkurs sidst i oktober 2020. 

Hvad er en storbylandsby? 

Ordet dækker over et boligområde, hvor “almindelige” borgere bor side om side med socialt udsatte. På den måde samles de to grupper i et fællesskab, og de kan derigennem støtte og integrere hinanden. 

Storbylandsbyen i det nordlige Aarhus er støttet af Aarhus Kommune som har disposition over halvdelen af boligerne til hjemløse og andre socialt udsatte.

Storbylandsbyen etableres af Østjysk Bolig som et almennyttigt byggeri, og projektet består af cirka 2.400 kvm med i alt 40 boliger fordelt på fire klynger, der opføres i henholdsvis 1- og 2 etager i tre størrelser; cirka 50, 60 og 90 kvm

– Det faldt os naturligt at spørge JFP, da vi kender dem fra tidligere projekter. Vi har haft et godt samarbejde, og de leverer en god pris. Samtidig har de vundet naboprojektet på Olof Palmes Allé og har dermed fordelen af at kunne spare på byggepladsomkostningerne, udtaler Kristian Wind Jensen Projektchef ved Østjysk Bolig, i pressemeddelelsen. 

Alle boligerne i Storbylandsbyen får deres egen private indgang direkte fra terræn eller fra privat udvendig trappe, udeopholdsareal, adskilt fra naboen med skærmvæg og åbent ud mod fællesarealerne. Bebyggelsen opsplittes i mindre enheder som giver variation og et ”landsbypræg”, med små forskydninger og nicher.

Viggo Madsen og P+P er bygherrerådgivere og LB Consult ingeniør på projektet.

Aalsrode Tømrerfirmas konkurs og entrepriser

Ledelsen i Aalsrode Tømrerfirma indgav en egenbegæring om konkurs sen 28. oktober 2020 ved Skifteretten i Randers. 

Ved konkursen havde tømrerfirmaet i Grenaa 117 ansatte.  

Det var især ombygningen af Hotel Konges Ege i Randers til lejligheder, der var med til at vælte læsset for det 111 år gamle firma, har kurator, advokat Søren Christensen Volder fra Bech Bruun i Aarhus, tidligere fortalt til Licitationen. Men også den generelle nedgang i markedet samt flere mindre sager trak i den forkerte retning. 

Om de enkelte entrepriser, firmaet havde gang i, lød det fra kurator, at man arbejdede med en vurdering af økonomi og muligheder i den enkelte sager.  

I november sidste år blev en anden af de berørte entrepriser, 30 lejligheder for boligselskabet B45 i Grenaa, overtaget af Rasmus Jakobsen A/S.

 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.142