23948sdkhjf

Mangor & Nagel runder 100 ansatte - vand uden bobler blev til sprudlende champagne

Trods corona-krisens udfordringer har arkitektvirksomheden Mangor & Nagel mandet op og kan med et overskud på godt 3,6 mio. kr. konstatere, at 2020 gav et ”meget tilfredsstillende resultat”. 

Sådan lyder det fra den snart 75 år gamle arkitektvirksomhed i en pressemeddelelse om 2020. 

Selv om coronakrisen medførte bølgegang i antallet af opgaver, har Mangor & Nagel særligt i andet halvår af 2020 oplevet en generel positiv ordretilgang med omsætningsfremgang til følge - en tendens der ser ud til at fortsætte i det nye år.    

– 2020 startede som et glas vand uden bobler, men sluttede som et glas sprudlende champagne, lyder det begejstret fra Bente Priess Andersen, adm. direktør hos Mangor & Nagel, og peger på solid projektstyring og tæt kundekontakt som en væsentlig forklaring.   

Nye folk og større spændvidde

Ved coronakrisens start undgik arkitektfirmaet fyringer og har endda øget sin bemanding; mod årsskiftet rundede man 100 ansatte. 

I den forbindelse er flere nye profiler inden for blandt andet segmenterne sundhed, miljø, industri og erhverv samt skitsering og projektstyring kommet til. Ansættelserne markerer en ambition om at udvide spændvidden i Mangor & Nagels faglige kompetencefelt, lyder det fra firmaet.  

Mangor & Nagel Arkitekter beskæftiger sig i stigende grad med udvikling af nye byer og bydele, og har det seneste år blandt andet vundet byudviklingsprojekter ved Slagelse, Frederiksbro og Køge Kyst samt renoveringsprojekter på DTU og ved Nøjsomhed. Desuden er blikket rettet mod de øvrige nordiske lande, hvor vi blandt andet har budt på flere konkurrencer i Norge, og senest vundet en større planlægningsopgave i Bergen.

Mangor & Nagel A/S
mio. kr. 2020 2019
Nettoomsætning 69,8 65,1
Bruttoresultat  57,0 53,1
Resultat før skat 4,6 3,0
Årets resultat 3,6 2,3
Akriver 42,5 36,9
Egenkapital 11,1 7,5
Gns. antal ansatte 83 82
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2020.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093