23948sdkhjf

Rådgiver med 100 ansatte sætter kurs mod nye markeder med nyt navn

Efter 11 år skifter rådgiverfirmaet AB Clausen navn til ABC - Rådgivende ingeniører.  Det sker først og fremmest for at markere den udvikling, virksomheden har været igennem siden stiftelsen i 2010, lyder forklaringen i en pressemeddelelse fra firmaet. 

Fra et afsæt i at hjælpe private med at forbedre deres hjemlige rammer, leverer virksomheden i dag komplet ingeniørrådgivning ved projektering af større projekter som hospitaler, skoler, daginstitutioner, boliger, hoteller, kontorbygninger og indenfor industrien. Og den udvikling skal ABC-navnet nu favne, lyder det fra adm. direktør Ammar Al-Temini. 

De knap 100 medarbejdere i virksomheden er da også vant til at lære nye navne. De seneste tre måneder er der således ansat 30 nye medarbejdere på kontorerne i Rødovre, Odense og Letland, og der er et nyt kontor på trapperne i Jylland.

Fakta: ABC Rådgivende ingeniører

ABC Rådgivende ingeniører har hovedkontor i Rødovre og en afdeling i Odense, Silkeborg og Riga (Letland) men udfører rådgivning i hele landet og udlandet. 

Virksomheden har i alt cirka 100 medarbejdere.

Kombinationen af en glohed byggesektor og firmaets fokus på bæredygtighed, digitalisering og projektledelse af rådgiverarbejdet har været med til at løfte omsætning med 60 pct. i 2020 sammenlignet med 2019.   

Retter blikket mod udlandet

Fremover skal en del af væksten også findes i udlandet. Derfor skulle det nye navn også give virksomheden et mere internationalt tilsnit. Der er allerede taget hul på internationaliseringen med en del projekter i udlandet og tæt samarbejde med samarbejdspartnere i Norden, Vietnam, Letland og Ungarn. 

– Det nye navn er simpelt og mere mundret, siger Ammar Al-Temini, som vurderer, at virksomheden stå skarpere med det nye navn. 

– I praksis, så oplever vi allerede at kollegaerne og markedet omtaler os som ABC, så forandringen her er måske helt naturlig i realiteten, tilføjer han.

Læs mere om adm. direktør Ammar Al-Teminis tanker om virksomhedens ændrede profil og strategi for mere internationalisering på Licitationen:

Ingeniørrådgiver sætter kurs mod Tyskland

  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11