23948sdkhjf

Vil nå det ypperste med eksisterende materialer - Danfoss bygger boliger i Sønderborg

Danfoss og Bitten & Mads Clausens Fond opfører nu et af – med parternes egne ord – verdens mest bæredygtige boligbyggerier med gængse byggematerialer og allerede

Danfoss og Bitten & Mads Clausens Fond opfører nu et af – med parternes egne ord – verdens mest bæredygtige boligbyggerier med gængse byggematerialer og allerede udviklede energieffektive teknologier. Det skriver Danfoss i en pressemeddelelse.

Danfoss House hedder bygningen, som bliver fire etager og skal opføres ved sundet i Sønderborg, et stenkast fra hotel Alsik hvor energiforbruget er sænket til under en fjerdedel af det normale for den type bygninger ved hjælp af energieffektive løsninger, som Danfoss har installeret. 

Ambitionen er, at Danfoss House skal være så tæt på CO2-neutralt som muligt og på en og samme tid være boligbyggeri og test- og demonstrationscenter for Danfoss’ energieffektive teknologier, hvor firmaet løbende kan videreudvikle og teste nye teknologiske løsninger sammen med beboerne.

Målet for Danfoss House er at opnå DGNB platin-certificering, den højeste bæredygtighedscertificering inden for DGNB-standarden. Her måles et byggeri på fem faktorer; miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet. 

Vil opnå det ypperste med eksisterende løsninger

Danfoss House får både central og decentral varmesystem for finde den optimale balance. Huset får også både gulvvarme- og køling fra henholdsvis fjernvarme og havvandskøling. Derudover bliver ejendommen et smart-home, hvor alle elementer taler sammen. Det er også planen at installere en løsning, der bruger kunstig intelligens til at overvåge og købe grøn strøm, når strømmen er billigst. Derudover fremtidssikres huset teknologisk med store teknikskakte, der gør det muligt at opgradere alle installationer og løsningerne.

Danfoss og Bitten & Mads Clausen Fond vil med byggeriet vise, at det er muligt at bygge til den højeste bæredygtighedscertificering med den teknologi, der allerede findes i dag. Danfoss House bygges derfor i tegl og beton, som er det mest anvendte i vores del af verden, men med bæredygtige valg inden for de to materialer - blandt andet ved at købe materialer lokalt og med genbrug som en vigtig faktor.

– Med Danfoss House strammer vi buen ved at gå efter en platin-certificering. Selvom det bliver lidt af en månelanding, er jeg sikker på, at vi nok skal nå i mål og vise, at vi kan bygge bæredygtigt til helt almindelige familier med teknologi og materialer, der er tilgængelige for alle - allerede i dag, siger Peter Mads Clausen, bestyrelsesformand i Bitten & Mads Clausens Fond.  

Byggeriet påbegyndes i oktober 2021, og det nye Danfoss House vil efter planen stå klar i 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141