Borgmester siger fra: 20-30 mio. arkæologiregning på vejprojekt til 100 mio.

For nylig lykkes det politikerne i Gribskov Kommune at blive enige om et længe ventet vejprojekt mellem Græsted og Gilleleje. Projektet koster lidt over 100 mio. kr. at gennemføre, og som altid har der været arkæologiske udgravninger i opstartsfasen, og Museum Nordsjælland har gjort interessante fund, der vil koste kommunen mellem 20 og 30 mio. kr. plus moms at få udgravet.

Det er et ekstremt stort beløb for Gribskov Kommune, lyder det fra borgmester Anders Gerner Frost i en pressemeddelelse fra kommunen:

– Derfor spørger vi, om det kan være rimeligt, at vi som kommune kan risikere at skulle betale måske op mod halvdelen af et anlægsprojekt - også ved andre og fremtidige infrastrukturprojekter eller ved andet kommunalt byggeri som en skole eller børnehave - til arkæologiske udgravninger?

Efterlyser revidering af museumsloven

Borgmesteren har sendt et åbent brev til kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg med en opfordring til at revidere museumsloven:

Museumslovens § 27 om fortidsminder og jordarbejder

Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet, lyder det blandt andet i Museumslovens § 27.

Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum.

Kulturministeren beslutter snarest, om arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en arkæologisk undersøgelse, eller indtil spørgsmålet om erhvervelse efter er afgjort.

Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres.

– Min holdning er, at det er et nationalt anliggende at håndtere de økonomiske omkostninger, der er forbundet med vores fælles samfundsforpligtigelse - i forhold til bevarelse og fortidsfund. Ovnen i købet er der i vores aktuelle sag tale om fund af national og international interesse, så det er altså ikke kun fund til de lokale museer, siger Anders Gerner Frost.

– Med andre ord, så mener jeg, at man bør revidere museumsloven, så der nationalt tages ansvar og der ikke pålægges kommuner uoverstigelige økonomiske udfordringer, fortsætter han.

Borgmesteren mener, at der i samme forbindelse også bør indtænkes en uafhængig ankeinstans både for kommunen og private aktører.

– Vi har i dag ingen reelle ankemuligheder. Det er alene museerne, der skal vurdere omfanget ud fra en museumsfaglig vurdering og ikke en samlet helhedsvurdering, hvor økonomi og proportionalitet medtages. Eneste ankemulighed er departementet. Derfor opfordrer jeg ministeren og Kulturudvalget til at se på sagen og på en revidering af museumsloven, siger Anders Gerner Frost.

Bygherreforeningen så gerne kollektiv betaling

Licitationen - Byggeriets Dagblad beskrev i august 2019 en sag fra Kolding, hvor arkæologiske udgravning også medførte uklarhed om tidsplan og økonomi.

Dengang kunne direktør i Bygherreforeningen Henrik L. Bang, blandt andet fortælle, at organisationen nogle år forinden havde taget emnet op:

– Vi argumenterede for at gå tilbage til, at det skal være en samfundsopgave at betale for det her. Men det kunne vi ikke komme igennem med. Det kan være en meget stor bet for den enkelte bygherre. Vi mener grundlæggende, at der bør være en kollektiv ordning, hvor enten statskassen betaler, eller hvor det foregår, som vi kender det fra stormflodsordningen, sagde direktøren i den forbindelse.