23948sdkhjf

Kendt typehusfirma undgår akkurat røde tal i regnearket

Lasse Larsen Huse A/S kommer ud af 2020 med virksomhedens dårligste resultat i flere år.

Typehusfirmaet, der ejes af den danske ejendomsinvestor Pierre Legarth, har således realiseret et resultat før skat på 47.000 kr. mod 2,4 mio. kr. i 2019. Det fremgår af virksomhedens årsrapport.

Resultatet betegnes i ledelsesberetningen til regnskabet som "ikke tilfredsstillende".

- Regnskabsåret har været præget af flere udfordringer, herunder opførelse af komplekse konstruktionsmæssige løsninger, hvilket har resulteret i utilfredsstillende marginer, hedder det om baggrunden for resultatet.

Samtidig fremgår det, at resultatet har været negativt påvirket af de mange udskiftninger, der har fundet sted i firmaets ledelse i de seneste år. Dem kan du læse meget mere om i Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Lasse Larsen Huse A/S
mio. kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 21,9 20
Resultat før finansielle poster 0,3 3,3
Resultat før skat 0,05 3
Årets resultat 0,03 2,4
Egenkapital 34,5 34,5
Antal ansatte 61 56
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2020
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094