Når det offentlige tager én lærling, så tager byggeriet tre
Lærlingeindtaget i bygge- og anlægsbranchen er cirka tre gange så stort som i den offentlige sektor. Det står i skærende kontrast til, at kommunernes krav om sociale klausuler primært langer ud efter byggeriet.
Modelfoto / Colourbox.com
Der arbejdes i stat og kommune hårdt for at skabe flere praktikpladser til de mange unge, der i øjeblikket er gået i stå med deres uddannelse, fordi de ikke kan finde en læreplads. Blandt andet har man indført sociale klausuler, for at komme problemet til livs.
Klausulerne rammer primært virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen. Det er nemlig anlægsopgaver og vedligeholdelsesopgaver, der oftest sættes i udbud, selv om nogle kommuner dog også vælger at knytte klausuler til udbud af rengøring, madlavning eller transport. Og det til trods for, at bygge og anlægsvirksomhederne generelt har et stort lærlingeindtag.
60 procent af de medarbejdere, der til daglig går rundt med murerske og tommestok på byggepladserne er faglærte håndværkere, der har stået i lære, inden de blev sluppet løs på egen hånd. Det giver et naturligt medansvar i virksomhederne for at uddanne fremtidens arbejdskraft.
- Når virksomhederne i byggeriet generelt kan betragtes som ”de pæne drenge i klassen”, der gør deres til at uddanne lærlinge, så er det ærgerligt, at de sociale klausuler i særlig grad rammer her, siger Louise Pihl, arbejdsmarkedschef i Dansk Byggeri.
Sociale klausuler rammer skævt
I stedet for udelukkende at lange ud efter erhvervslivet med ufleksible krav i form af sociale klausuler burde stat og kommune ifølge Dansk Byggeri i stedet tage de selvkritiske briller på, for så ville de opdage, at deres egen performance langt fra er til topkarakter.
En ny undersøgelse fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER, og Dansk Byggeri viser, at udbetalingen af præmier og bonusser i forbindelse med indtag af lærlinge generelt er højere i byggeriet end i det offentlige på områderne administration, undervisning og sundhed.
I bygge- og anlægsvirksomhederne var lærlingeandelen sidste år 9,4 procent, mens den i det offentlige inden for administration, undervisning og sundhed var på 3,4 procent. På det samlede arbejdsmarked lå lærlingeandelen på 4,2 procent.
Uudnyttet potentiale hos kommunerne
- Tallene giver et klart billede af det, vi længe har sagt, nemlig at byggeriet tager sin del af det sociale ansvar, når det gælder lærlinge. Ud over at være fleksible, så rammer de sociale klausuler helt skævt, når de primært retter sig mod en af de brancher, der i forvejen performer bedst, siger Louise Pihl, og understreger, at stat og kommune bør indse fornuften i at indgå frivillige partnerskabsaftaler om lærlinge og så i øvrigt gribe i egen barm:
- Alle kommuner bør gøre som Københavns kommune har gjort, nemlig at opstille måltal for, hvor mange lærlinge og elever kommunen selv skal tage. Der er fortsat et uudnyttet potentiale for lærepladser og elevpladser i kommunerne, selv om kommunerne dog i de senere år er blevet bedre til at tage deres del af ansvaret, end de før har været, slutter Louise Pihl.
