Rådgiver: Stålsøjle på flere etager skal etableres i Njals Tårn
Det problemramte Njals Tårn på Amager bør udstyres med en ekstra søjle i tårnets podiebygning fra kælder til femte sal.
Sådan lyder anbefalingen fra Bach Gruppens rådgiver Norconsult, viser en aktindsigt, som Building Supplys søstermedie Licitationen - Byggeriets Dagblad har fået.
Foreløbige analyser viser, skriver Licitationen, at styrken på adskillige af bygningens etager ikke lever op til de oprindelige krav i projektmaterialet.
Men med en ny stålsøjle i podibegygningen - en bygningsdel, som stikker ud på tårnets østside de nederste fem etager - kan rådgiveren angiveligt vise, at søjlerne i hele bygningen kan holde sig inden for kravene i bæreevne. Med andre ord: Trods lavere styrke, vil Njals Tårns søjler ifølge Norconsults beregninger kunne holde.
Notatet fra Norconsult er én af flere foreløbige afrapporteringer i et omfattende testprogram, som kommunen sagde ja til i marts, men Københavns Kommune vil endnu ikke kommentere, før den endelige rapport fra testprogrammet modtages. Den ventes i november.
Hos bygherren Bach Gruppen vil man følge anbefalingen om at etablere søjlen, oplyser Martin Rasmussen, direktør med ansvar for byggeri, til Licitationen.
Læs hele historien på Licitationen: