23948sdkhjf

Rådgiverkæmpe sætter hold til almene boliger - øjner honorarer for over 100 millioner

Rådgivervirksomheden Sweco styrker sit fokus på det almene bolig-felt med etablering af et nyt integreret rådgivningsteam, der tæller arkitekter og ingeniører med speciale i almene boliger. 

Trækker skal imødekomme det – med Swecos ord – eksplosivt voksende behov for både renovering og nybyg af almene boliger over hele landet. Det oplyser firmaet i en pressemeddelelse. 

I spidsen for holdet står Ask Abildgaard, der er uddannet bygningskonstruktør. Han kommer med mange års erfaring som proces- og projekteringsleder fra Trust -samarbejdet og lederroller i Sweco. 

– Det er nyt i Sweco og inden for den almene sektor, at vi i samme hus samler fagdiscipliner om ét selvstændigt segment. Vi ved fra de strategiske byggepartnerskaber, at vi skaber mere kvalitet i byggeriet, når medarbejdere, viden og kompetencer er de samme fra gang til gang, og alle arbejder i samme retning, udtaler Ask Abildgaard i pressemeddelelsen. 

100 millioner i rådgiverhonorarer

Sweco vurderer, at flere boligselskaber efterspørger integrerede rådgivningsydelser, der kan trække på specialisering og høste gentagelseseffekter. Derudover ligger der en stor optimering i, at det er én rådgivningskontrakt med én projektleder for samtlige fag, og hvor medarbejderne fysisk sidder ved siden af hinanden. lyder det.  

– Aktuelt kigger vi ind i en portefølje med rådgivningshonorarer for mere end 100 millioner kroner, og det er vores ambition fra start at rekruttere yderligere kompetencer, blandt andet til vores renoveringsteam, siger Ask Abildgaard. 

Det nye hold er allerede i gang på projekterne, der falder under den fireårige rammeaftale med boligorganisationen Boliggården, som Sweco vandt i december 2020.

Læs mere om Swecos arbejder på det almene område på Licitationen:

Stor rådgiver sætter turbo på det almene boligområde

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14