23948sdkhjf

Nødstrømsspecialist får ny topchef med fortid hos Kemp & Lauritzen og Raunstrup

Coromatic, der laver teknisk infrastruktur og nødstrømsanlæg, har fået ny adm. direktør.

Den nye mand på posten er Kurt Vahlun Sørensen, som tiltrådte den 1. november. Han erstatter Søren Schønnemann Traumer, der kom til Coromatic i maj 2019.

- Det har været nogle spændende og foranderlige år i takt med, at virksomheden har udviklet sig fra en mindre aktør til at være den ledende virksomhed indenfor sikring af virksomhedskritisk infrastruktur i Danmark, siger den nye topchef i en pressemeddelelse fra Coromatic.

- Hvis vi skal bevare den position, så handler det i høj grad om at have kunden i centrum, og det er netop det fundament, som jeg glæder mig til at styrke yderligere, fortsætter han.

Kurt Vahlun Sørensen kommer fra en stilling som regionschef hos Kemp & Lauritzen, og inden da var han divisionschef hos Raunstrup Bygningsservice. 

Årsagen til direktørskiftet oplyses ikke.

"En på sinkadusen"

Coromatic har siden 2017 haft vind i sejlene. Bruttoresultatet har været støt stigende fra 83,5 mio. kr. i 2017 til 111,9 mio. kr. i 2019.

På bundlinjen er der også registreret fremgang. I 2017 hentede selskabet et overskud på 1,2 mio. kr. – i 2019 var det steget til 21,5 mio. kr. 

Men i 2020 var det slut med de positive takter, og virksomheden fik - med deres egne ord - en på sinkadusen. Bruttofortjenesten tog et dyk fra de 111,9 mio. kr. i 2019 til 85 mio. kr., mens overskuddet skrumpede fra 21,5 mio. kr. til 225.000 kroner. 

I regnskabsberetningen skriver ledelsen, at resultatet for 2020 anses som værende utilfredsstillende.

- Dog forventer man en omsætningsvækst på mellem 10 og 15 pct. samt en tilsvarende højere bundlinie i 2021, fremgår det.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078