23948sdkhjf

Gør det igen: Fynsk entreprenør indgår aftale om boligbyggeri i Odenses gartnerby

Entreprenøren Skjøde og Industriens Pension har indgået en aftale om et nyt boligprojekt med 89 nye boliger, som i løbet af de kommende år vil skyde op i det nye Odenseanske kvarter Gartnerbyen.

Industriens Pension investerer et - ikke nærmere specificeret - trecifret millionbeløb i boligprojektet, der bliver et af de sidste projekter i den nye bydel. Det oplyser pensionsselskabet i en pressemeddelelse.

Det nye boligprojekt får navnet ”Trekløveren” og kommer til at bestå af tre punkthuse, der symboliserer hver deres blad i trekløveren. Det samlede bygningsareal bliver på 6.432 kvm. De 89 nye boliger indrettes med lyse materialer, og alle lejligheder får terrasser eller altaner. Der bliver grønne gårdrum mellem punkthusene. 

– Hos Skjøde er vi meget tilfredse med at have indgået aftale med Industriens Pension om 'Trekløveren', som ligger ved ankomsten til Gartnerbyen. Projektet er medvirkende til, at vi forventeligt i 2024 kan se Gartnerbyen som fuldt udbygget bydel til glæde for alle beboere og odenseanere, siger Allan Nielsen, adm. direktør i Skjøde, i pressemeddelelsen.

Års arbejde på Gasas gamle grund

Det odenseanske entreprenørfirma H. Skjøde Knudsen står bag planerne for "Gartnerbyen”, den nye bydel som i navn henviser til gartnerivirksomheden Gasas  tidligere hovedkvarter på stedet.

Ser man tilbage investerede PFA Pension sidst i 2017 et et trecifret millionbeløb og erhverver sig dermed halvdelen af udviklingsselskabet Gartnerbyen P/S.

Siden har Skjøde stået med totalentrepriserne på adskillige projektet i den nye bydel.

Skjøde er totalentreprenør på det nye byggeri. Arkitema Architects har stået for arkitekturen. 

Det forventes, at ejendommene bæredygtighedscertificeres med DGNB Guld.

Punkthusene står kalr i 2023

I alt kommer Gartnerbyen, der ligger to kilometer vest for Odense centrum, til at rumme 2.000 boliger.

– Gartnerbyen er ved at tage form som et attraktivt grønt byområde, der blandt andet er kendetegnet ved varierede boligformer, rekreative områder og god infrastruktur med et letbanestop som nabo, udtaler ejendomschef i Industriens Pension, Søren Tang Kristensen, i pressemeddelelsen.

'Trekløveret' forventes at stå klar i løbet af 2023. Hele Gartnerbyen forventes at være færdigudbygget i 2024. 

Fakta om Gartnerbyen

  • Trekløveren er en del af det nye store byområde Gartnerbyen, der er en ny grøn bydel i Odense.
  • Gartnerbyen ligger 2 km vest for Odense centrum på en grund, hvor blomstergrossisten Gasa tidligere har handlet med blomster og planter.
  • Gartnerbyen kommer samlet til at bestå af ca. 1.950 ejer- og lejeboliger til unge, familier og ældre med tilhørende grønne områder og et butikstorv.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219