23948sdkhjf

Efter fire års forhandlinger: Bygger EU’s største jordvarmeanlæg i Aarhus

Efter flere års tilløb har forsyningsselskabet AffaldVarme Aarhus og selskabet Innargi A/S netop løftet sløret for en aftale om indvindingen af geotermisk energi under Aarhus.

Aftalen skal sikre, at tyve procent af varmen i Aarhus fremover skal komme fra geotermisk energi.

- Geotermi bliver nu en mulighed. Vi er gået fra kul til biomasse i fjernvarmen, Nu tager vi det næste store skridt, siger direktør hos AffaldVarme Aarhus Bjarne Munk Jensen. 

Innargi tager undergrundsrisikoen

Den største risiko i forbindelse med geotermi er, at undergrunden ikke kan levere den forventede varme, eller at der opstår undergrundsrelaterede driftsproblemer i anlæggets forventede levetid på 30 år.

Innargi bærer undergrundsrisikoen i alle projektets faser. På den måde får hverken AffaldVarme Aarhus eller forbrugerne uforudsete udgifter, hvis noget ikke går som planlagt.

Projektet giver desuden plus på samfundsøkonomien. Varmen fra anlægget bliver nemlig væsentligt billigere end den varme, som AffaldVarme i dag modtager fra Studstrupværket, og aftalen realiseres uden økonomisk støtte fra staten.

I forbindelse med opgaven i Aarhus har Innargi udviklet sit eget design.

- Innargi har til opgaven udviklet et modulært geotermianlæg, der også er taget patent på. Det er nemt at skalere og nemt at køre op i storskala, oplyser Claus V. Hemmingsen, bestyrelsesformand, Innargi A/S

Konkret skal Innargi nu bore de første efterforskningsbrønde i Aarhus. De skal vise, om undergrunden kan levere den forventede varme og give den sidste viden til det endelige design af det kommende anlæg.

Det forventes at anlægget allerede fra 2025 kan levere varme - og være i fuld drift i 2030.

Fakta om anlægget i Aarhus  

Det geotermiske varmeanlæg i Aarhus bliver EU’s største, og geotermi forventes at kunne dække 20% af fjernvarmebehovet i Aarhus.

I Aarhus forventes geotermi at reducere de årlige CO2-udledninger med ca. 165.000 tons CO2 (reduktion i biogen straksudledning og reduktion som følge af alternativ anvendelse af biomasse).

Kilde: Dansk Fjernvarme

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11