Optimistisk direktør: "Vi lader os ikke opkøbe af en større ingeniør"
Adm. direktør Lars Bendix Christensen fra københavnske Wissenberg A/S Rådgivende Ingeniører kan se tilbage på et fint 2021, hvor omsætningen er øget og resultatet er fulgt med.
– Vi har både haft en stigende overskudsgrad på igangværende opgaver, via et stort engagement fra vores ansatte, og har formået at udvide medarbejderstaben, siger Lars Bendix Christensen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Læs meget mere om Wissenberg og hele interviewet med Lars Bendix Christensen på Licitationen:
Optimisme for resten af 2022 hos mellemstor rådgiver
Wissenberg beskæftigede i februar 84 medarbejdere.
– Vi lader os ikke opkøbe
Lars Bendix Christensen er overbevist om, at selv om de store ingeniørgiganter støvsuger markedet for arkitektvirksomheder af en vis størrelse og indlemmer mindre specialiserede rådgivere i deres koncerner, så har Wissenberg en lys fremtid.
– Vi lader os ikke opkøbe af en større ingeniør. Selv om det er tendensen i disse år, hvor de store bliver større og mellemlaget hos rådgiverne bliver mindre, slår Lars Bendix Christensen fast.
Han uddyber, at rådgiverfirmaet oplever tilfredse kunder, så ordrebøgerne er fyldt med opgaver, der rækker flere år ud i fremtiden. Og i 2022 er omkring 80 pct. af den budgetterede omsætning allerede hjemme.
mio. kr. | 2021 | 2020 |
---|---|---|
Nettoomsætning | 82,9 | 77,7 |
Resultat af primær drift | 4,3 | 2,6 |
Resultat før skat | 4,1 | 2,5 |
Årets resultat | 3,2 | 1,9 |
Egenkapital | 13,7 | 12,5 |
Antal ansatte | 84 | 76 |
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2021 |