23948sdkhjf

Stor fynsk entreprenør valgt til 97 boliger i Kalundborg

Går alt som planlagt kan AP Ejendomme sammen med totalentreprenøren 5E Byg til efteråret tage første spadestik til 97 nye svanemærkede boliger i Klosterparken i centrum af Kalundborg. Her har selskabet købt en 13.800 kvm stor grund af Kalundborg Kommune, der overtages 1. oktober 2022.

Det skriver AP Pension-datterselskabet i en pressemeddelelse.

Arkitema har tegnet de 97 boliger, der bliver fra 49-110 kvm, er fordelt på syv punkthuse med cirka 8.800 etagemeter bolig. 

Adm. direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, udtrykker sin tilfredshed med købet af grunden i Klosterparken, hvor projekteringen er gået i gang. Han hæfter sig også ved, at boliger i Klosterparken vil blive opført med respekt for resten området:

- Det arkitektoniske udtryk i boligerne er moderne og nutidigt og med et afsæt i Kalundborgs historiske bebyggelser. De nære omgivelsers sadeltagsmotiver og røde tegl kommer til at blive afspejlet direkte i vores projekt. For det er et utroligt flot område, vi skal opføre boliger i. Derfor skal vores boliger passe ind i området. Samtidig vil vi opføre et åbent og inkluderende område, hvor der vil være vægt på social bæredygtighed, hvor folk på kryds og tværs kan danne fællesskaber, siger Peter Olsson.

Fælles for boligerne er, at de alle får altaner med udsigt til Klosterparken. Udover at blive certificeret med Svanemærket vil boligerne i fundamenterne blive opført med Aalborg Portlands CO2-reducerede cementtype, FutureCem.

De 97 boliger ventes ifølge AP Ejendomme-direktøren afleveret i april 2024.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Ap Ejendomme 5E Byg
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.735