23948sdkhjf

Anonym investor køber hidtil største byggefelt i ny Aalborg-bydel

Der er fart på udviklingen af Stigsborg i Nørresundby, hvor en jysk investor nu tegner sig som køber af det hidtil største byggefelt i bydelen. 

Hvem der er tale om kan ifølge Stigsborg P/S ikke oplyses, da investoren for nu ønsker at være anonym.

Byggefeltet B13 på hele 13.100 kvm grænser op mod det grønne område Stigsparken og det kommende Børne- og Ungeunivers. De kommende år skal de mange kvadratmeter fordeles på lejligheder og erhvervsbyggeri.

– Den nye investor har ambitiøse planer for grunden, som passer godt ind i de øvrige planer for området. Projektet er i øjeblikket i fuld gang med at blive tegnet, og detaljerne for byggeriet drøftes således nøje i denne tid, lyder det fra direktør Anton Hessellund fra byudviklingsselskabet Stigsborg P/S, der er ejet af Aalborg Kommune, PFA Pension og A. Enggaard A/S, i pressemeddelelsen om salget.

Over de kommende år har den jyske køber sammen med A. Enggaard planer om at opføre 155-165 boliger fordelt på cirka 11.900 kvm, mens de resterende kvadratmeter skal bestå af erhverv. Lejlighedstyperne varierer fra to- til fireværelseslejligheder, der spænder fra 60 til 105 kvm. Bebyggelsen skal efter planen udformes som en klassisk karrébebyggelse med gårdrum i midten, hvor der etableres fællesfaciliteter og grønne områder.

Med salget af byggefelt B13 er over halvdelen af de 200.000 etagemeter i etape 1 på Stigsborg enten solgt eller reserveret. Denne etape rummer blandt andet det grønne område Stigsparken, den nye folkeskole Børne- og Ungeuniverset, som også skal fungere som bydelshus for hele området, samt indkøbsmuligheder, erhverv og meget mere.

Parterne forventer, at byggeriet står klar i løbet af 2025.

Stigsborg P/S og Stigsborg

Stigsborg P/S er etableret i 2018 med Aalborg Kommune, PFA Ejendomme og A. Enggaard som parter efter en omfattende kommunal udbudsproces.

Stigsborg P/S har i første omgang til formål at udvikle etape 1 af Stigsborg, som er et område i Nørresundby mellem Stigsborg Brygge, fjordkysten og Engvej/Stigsborgvej. 1. etape har et samlet areal på cirka 33 hektar inklusive Aalborgs største bypark, Stigsparken. Byudviklingsselskabet har desuden forkøbsret til etape 2 og 3.

Stigsborg er geografisk afgrænset af Limfjordsbroen i vest, Nørresundby i nord, Limfjordstunnellen i øst og Limfjorden i syd. Området har tidligere huset en række industrivirksomheder og skal nu omdannes til en moderne og mangfoldig bydel.

Udviklingen af Stigsborg forventes at vare 20 år og resultere i 4.000 boliger på samlet set 400.000 etagemeter til 7.500 indbyggere. Boligerne vil primært være leje- og ejerboliger i 4-6 etager samt town houses/rækkehuse i 2-3 etager. Offentlige institutioner såsom skole, plejehjem og daginstitutioner samt mindre erhverv (kontorerhverv, cafeer, butikker etc.) vil også få plads i området.

Kilde: Stigsborg P/S

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.141