23948sdkhjf

Fra en bar mark til nyt boligkvarter – NRE halvvejs med 143 boliger

Byhuse, rækkehus og lejligheder med i alt 143 svanemærkede boliger i Fredericias nye boligområde, Carolinelunden, har nået en milepæl; Rejsegildet. Det blev markeret af AP Ejendomme sammen med totalentreprenøren NRE Denmark. Det skriver parterne i en pressemeddelelse om fejringen.

De 143 boliger er fordelt på 128 lejligheder, 10 rækkehuse og fem town houses i to etager. Lejlighederne opføres med stor variation i størrelserne fra 45-125 kvadratmeter. De mange boliger er fordelt på to byggefelter, som AP Ejendomme tidligere har købt af Kanalbyen, der er ejet af Realdania By & Byg og Fredericia Kommune.

– Det er stor en fornøjelse at fejre endnu et rejsegilde sammen med AP Pension. Rejsegildet er samtidig en god lejlighed til at sige tak til alle håndværkere og øvrige aktører i og omkring projektet. Vi er på et stadie i byggeriet, hvor vi tydeligt kan se og fornemme forandringen fra en bar mark til nyt boligkvarter, siger Kurt Laursen, teknisk direktør i NRE Denmark, i pressemeddelelsen.

Første spadestik til Carolinelunden blev markeret i august sidste år, og fra AP Ejendommes direktør, Peter Olsson, lyder det, at NRE har realiseret de mange tanker for området.

– Med rejsegildet ser vi nu frem til færdiggørelsen af projektet og ikke mindst et fortsat godt samarbejde med NRE, fortæller Peter Olsson, der forventer, at boligerne er færdigopført i midten af 2023.

lda

Se nøgletal for:
Læs mere om: Ap Ejendomme NRE
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.187