23948sdkhjf

Pihl og K&L Gruppen genoptager OPS-projekt

Efter to måneders oprydningsarbejde på det næsten færdige skolebyggeri i Helsinge har konsortiet Pihl og K&L Gruppen kunnet genoptage arbejdet.
Håndværkerne kunne i starten af august genoptage byggeriet på Helsinge Ny Skole, som har stået stille siden en påsat brand i en palle med el-armaturer i juni

- Man skulle tro, at skaderne var begrænsede, når det nu bare var el-artikler til byggeriet, der brændte. Men branden har sodet hele skolen til. Soden og røgen er trængt ind alle steder - i kontakter, isolering, ledningskasser, og så videre. Selv de rå betonmure er vi bekymret for, for vi ved ikke, om soden også er trængt ind i dem, sagde vicekommunaldirektør Claus Thykjær fra Gribskov Kommune dengang til Jyllands-Posten.

De omfattende skader har betydet, at ISS Skadesservice de sidste to måneder har arbejdet med at rense bygninger, lofte, installationer, rive gipsvægge mm. Det skriver SN.dk.

Konsortium betaler ekstraudgifter
Hvor meget branden og det efterfølgende oprydningsarbejde forsinker byggeriet er endnu uafklaret. Overfor SN.dk skyder borgmester Jan Ferdinandsen på, at elever og lærere kan rykke ind på skolen med tre måneders forsinkelse i forhold til den oprindelige tidsplan.

Ifølge SN.dk har Pihl og K&L Gruppen accepteret at betale konsortiets selvrisiko og ekstra renteudgifter i forbindelse med den senere aflevering af projektet og forsinkede betaling fra kommunen.

Byggeriet, der opføres som et OPS-projekt mellem Gribskov Kommune og et konsortium ledet af E. Pihl & Søn og Kemp & Lauritzen , omfatter Helsinge Ny Skole på 9.500 m² og Svømmehal på 1.500 m². Kontrakten på projektet har en værdi af over 400 mio. kr.

Projektet er tegnet og udformet i tæt samarbejde mellem Helsinge Skole OPS A/S’s deltagere, der ud over Pihl og K&L omfatter en teknisk rådgivergruppe med Creo Arkitekter, 1:1 Landskab A/S, Henrik Larsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S og Grontmij - Carl Bro.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094