23948sdkhjf

Kommune reklamerede gratis og ulovligt for typehusfirma

Kommunen støttede ulovligt et typehusfirma ved at reklamere for dets typehuse, mener Ankestyrelsen 

Det var ulovlig reklame, da Randers Kommune i flere år havde en aftale med et privat typehusfirma, om at selskabets huse skulle fremvises i annoncer for kommunens byggegrunde.

Det fremgår af en afgørelse fra Ankestyrelsen, skriver DKindkøb.

Ideen opstod i 2017: Der skulle illustreres fiktive huse fra byggefirmaet i annoncer på blandt andet boligsiden.dk. Formålet var at sætte ekstra gang i salget af tomme byggegrunde. Noget, der som udgangspunkt ville være inden for loven, mener Ankestyrelsen.

Men resultatet blev dog annoncer med så detaljerede oplysninger om typehusene og deres pris, at det ifølge Ankestyrelsen ikke stod klart, at der ikke blev reklameret for husene, skriver DKindkøb. Det var dermed gratis reklame for virksomheden, hedder det i afgørelsen. 

Ankestyrelsen har videresendt sagen til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det sker, så det kan vurderes, om støtten til byggefirmaet var konkurrenceforvridende. Typehusfirmaet er blevet anonymiseret i styrelsens afgørelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094