23948sdkhjf

Grundlaget for stadion-byggeri endeligt på plads

Einar Kornerup Jylland kan tage fat på opførelsen af den ny nordtribune på Randers stadion efter, at lokalplanen for projektet er blevet endeligt vedtaget.
Lokalplanforslag 588 er navnet på den plan, der rummer grundlaget for opførelsen af en ny nordtribune på Auto C Park i Randers. Mandag den 3. september 2012 blev planen endeligt vedtaget i byrådet.

Byggeriet, som et et team bestående af Einar Kornerup Jylland, Friis & Moltke og Grontmij skal stå for, kan nu gå i gang.

Tribune med plads til undervisning og erhverv
Planen giver mulighed for at opføre et afsnit indeholdende både tribune samt undervisnings- og erhvervsfaciliteter som kontorer og mødelokaler. Desuden giver planen mulighed for at anlægge en plads mellem Parkboulevarden og nordtribunen til brug for parkering samt lejlighedsvise udendørsaktiviteter i forbindelse med hjemmekampe mv.

Finansieringen af projektet til ca. 55 mio. kr. kommer fra fodboldklubben Randers FC, som er gået samme med 10 sponsorer og aktionærer om at rejse 25 mio. kr. Randers Kommune bidrager med ca. 30 mio. kr. fordelt med 14,6 mio. kr. i 2012 og 15,3 mio. kr. i 2013.

Lokalplanen, der ligger til grund for opførelsen af nordtribunen på Auto C Park i Randers, har været i høring i to omgange senest med en ændring af vejadgange til området. Efter den sidste høringsfase blev planen endeligt vedtaget på det førnævnte byrådsmøde den 3. september.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079